Danish Diversity Awards 2025
Diversitet og inklusion skaber stærkere virksomheder og et bedre Danmark.
For fjerde år i træk afholdt Goodtalks og Dansk Industri Danish Diversity Awards i Industriens Hus for at hylde en række personer og virksomheder, der tør gå forrest og vise vejen for en mere mangfoldig og inkluderende arbejdsplads.
Årets Danish Diversity Awards blev afholdt i samarbejde med en række partnere, der alle yder en stor indsats for at øge diversiteten på arbejdspladserne i Danmark:
Goodtalks’ mission er at skabe et (arbejds-) liv i balance. De uddelte Goodtalks Specialpris for at anerkende en person, der har gjort et ekstraordinært bidrag til at skabe en arbejdsplads, hvor alle føler sig inkluderet.
Ingeniørforeningen, IDA uddelte Agnes & Betzy prisen, som arbejder for større diversitet og inklusion inden for teknologi og naturvidenskab. Læs mere på IDA's hjemmeside.
Women’s Board Award arbejder for at synliggøre inspirerende, kvindelige bestyrelsesmedlemmer med solid ledelseserfaring og dokumenterede faglige kompetencer, der giver potentiale til en post som bestyrelsesleder.
Tak til alle, der deltog, de nominerede og dem, der blev inspireret.