Jeg kommer med 20 års erfaring fra en af de første brancher, der for alvor mødte den digitale disruption. Det har givet mig en sjælden grad af forståelse for, hvad det betyder for en virksomhed at skulle manøvrere mellem drift, beskyttelse af kerneforretning og livsnødvendig udvikling - både i kompetencer, organisering og økonomistyring. Jeg ved, hvad det kræver at navigere corporate såvel som lede mellemstore virksomheder, som den jeg sidder i nu. Med syv års erfaring i koncerndirektion - de seneste tre år som CEO og som bestyrelsesmedlem i både virksomheder og på organisationsniveau kender jeg bestyrelsesarbejdet på begge sider af bordet. Jeg kommer med en international uddannelse (UK) og har i mine år i Bonnier arbejdet pan-Skandinavisk. Årtiers erfaring med udviklingsarbejde og ledelse har givet mig en fintunet fornemmelse for balancen mellem støtte, opbakning, arbejdsro og udfordring, ligesom jeg har et solidt kompas for ansvarsfordeling og timing. Derudover er jeg stærk på organisationsudvikling og rekruttering.