Mit særkende er, at jeg kombinerer kultursociologien med min økonomiske, afsætnings- og bestyrelsesmæssige uddannelse og erfaring. Dertil skal lægges over 25 års erfaring med interviews og samfunds-kommentering i form af bøger, kronikker, tv- og radiooptræden mm, der tilsammen giver en stærk profil i strategisk kommunikation. En stærk analytisk sans og en skarp faglig intuition, skaber sociale mønstre, hvor andre ser statistik, og giver den nødvendige indsigt til at sikre strategier mht målgrupper, koncepter og budskaber. Har i mere end 25 år været en uafhængig forretningsudvikler, som længe før begrebet blev opfundet, har tænkt i disruptive strategier. Min særlige rolle er at være medarbejdernes, forbrugerens, tidsåndens og markedets ambassadør i bestyrelsen. Og at være obs på at diversitet, generationer, køn, moderne fællesskabsformer, miljø og bæredygtighed medtænkes i strategien, så organisationen er på forkant med samfundets udvikling.