Min ambition er - gennem aktivt bestyrelsesarbejde og gennem min brede brancheerfaring - at være en værdiskabende sparringspartner for den øvrige bestyrelse og direktionen. Jeg bringer nye perspektiver i spil, ud fra en bred alsidig forretningsforståelse på tværs af funktioner og sammenhænge. Jeg har fokus på at der skal være god dynamik i bestyrelseslokalet, således bestyrelsen kan håndtere virksomhedens nuværende og fremtidige udfordringer professionelt. Fagligt bidrager jeg specielt til den driftsorienterede og kunde/markedsvendte del af virksomheden, med fokus på at sikre lønsomhed. Med min baggrund som ung, moderne leder i en stor organisation, har jeg erfaringer med medarbejdermotivation, ledelse og optimering af processer – emner, der alle bidrager til øget effektivitet.