Jeg har stor indsigt i at arbejde strategisk og målrettet; og samtidig en stor respekt for "arbejdsdelingen" mellem en bestyrelse og en direktion. Min tilgang til bestyrelsesarbejdet er seriøs, men uhøjtidelig, og jeg bruger meget gerne mit netværk til at skabe bedre resultater for virksomhed eller organisation. Da det er halvdelen af mit arbejdsliv at sidde i bestyrelser, så er jeg også meget fleksibel, let at få fat i for et hurtigt råd eller sparring, og har som regel altid et godt og hurtigt bud på en løsningsmodel. Jeg sørger altid for at skabe en god stemning, og være med til at sikre, at alle bidrager med de kompetencer de har. Til gengæld er jeg heller ikke bange for at tage den svære samtale med både bestyrelsesmedlemmer og direktion, hvis der skal skiftes ud på nogle poster.