Status

Samarbejdet mellem den offentlige og den private sektor er kun steget svagt siden 2007 med en årlig stigning på blot 0,26 procentpoint.


Find status på konkurrenceudsættelsen i kommunerne, i regionerne og på statsligt niveau. Du kan også læse mere om, hvordan vi øger det offentlig-private samarbejde.

  • 24,9 pct. eller lavere
  • 25,0 - 29,9 pct.
  • 30 pct. eller højere
  1. 1

    Status på kommunerne

    Kommunernes konkurrenceudsættelse er steget fra 22,7% i 2007 til 27,1% i 2017.

    Status for konkurrenceudsættelsen i kommunerne

    Kommunerne står for størstedelen af serviceopgaverne i den offentlige sektor, herunder rengøring på skoler, madservice og tøjvask for ældre borgere, vej- og parkvedligeholdelse, dagpasning og drift af plejecentre mv. Ressourcerne er ikke ubegrænsede, og indtægterne kan ikke bare øges. Kommunernes økonomi er presset, bl.a. på grund af den demografiske udviklingen, og derfor er serviceforringelser og besparelser typisk et fast element, når budgetterne skal lægges.

    Alternativet til nedskæringer i kommunerne er øget effektivitet med eksempelvis digitalisering, nye teknologiske løsninger og ændrede arbejdsgange. Et centralt redskab i den sammenhæng er at få skabt konkurrence om de kommunale serviceopgaver og dermed udnytte den innovation og udvikling, der sker på det private marked. Når kommunerne sender serviceopgaver i udbud, giver det mulighed for, at virksomhederne kan byde ind med nye løsninger, der kan bidrage til at effektivisere driften og styrke kvaliteten i kernevelfærden. Med andre ord kan kommunerne langt hen ad vejen undgå serviceforringelser ved at opprioritere og styrke det offentligprivate samarbejde.

    På trods af disse perspektiver ved offentlig-privat samarbejde er det fortsat kun omkring en fjerdedel af de kommunale driftsopgaver, der bliver testet på det private marked. Økonomi- og Indenrigsministeriets ”Indikator for Konkurrenceudsættelse” (IKU) viser, at kommunerne i 2017 konkurrenceudsatte 27,1 pct. af de udbudsegnede opgaver.

    Omfanget af kommunernes offentlig-private samarbejde beregnes ud fra de seks hovedkonti i kommunernes regnskaber, hvor de udbudsegnede driftsopgaver konteres. Regnskaberne viser, at der er betydelig forskel på, hvor meget kommunerne konkurrenceudsætter inden for forskellige opgaveområder.

    Der er generelt en tendens til, at kommunerne skaber konkurrence om en større andel af de tekniske opgaver end på de mere borgernære områder. I 2017 konkurrenceudsatte kommunerne eksempelvis 58,8 pct. af de udbudsegnede opgaver inden for transport og infrastruktur, der omfatter opgaver som vejvedligeholdelse og kollektiv trafik. Tilsvarende har kommunerne konkurrenceudsat 39,0 pct. af opgaverne inden for byudvikling, det vil sige opgaver som ejendomsdrift og vedligeholdelse af parker og naturområder. Omvendt forholder det sig på social- og sundhedsområdet, hvor kommunerne i 2017 samarbejdede med private om henholdsvis 25,8 pct. og 14,8 pct. af de udbudsegnede opgaver. Dermed er der et stort potentiale for at øge det offentlig-private samarbejde inden for eksempelvis hjemmeplejen, socialområdet og drift af plejecentre.

    Der er stor variation på størrelsen af driftsbudgetterne inden for de seks hovedkonti og dermed værdien af opgaverne. De to områder, hvor kommunerne oftest skaber konkurrence om opgaverne, fylder relativt lidt i de kommunale driftsbudgetter. Nærmere bestemt er der inden for byudvikling samt transport og infrastruktur samlet set opgaver til en værdi på 9,8 mia. kr., som i dag ikke udsættes for konkurrence fra private virksomheder. Det svarer til 4,2 pct. af de udbudsegnede opgaver i kommunerne.

    På det sociale område fylder det offentlig-private samarbejde relativt lidt, men området udgør klart størstedelen af de kommunale budgetter. I dag samarbejder kommunerne med private om at varetage sociale opgaver for lidt mere end 35 mia. kr. ud af et samlet budget på 136 mia. kr. Det vil sige, at der alene på det sociale område er opgaver for 101 mia. kr., som ikke konkurrenceudsættes, hvilket svarer til 43 pct. af de samlede udbudsegnede kommunale opgaver.

    En stigning i konkurrenceudsættelsen på det sociale område vil indebære, at kommunerne eksempelvis i langt højere grad skaber konkurrence om driften af deres plejecentre. Ankestyrelsen har dokumenteret, at det i 2015 kun var 3 pct. af plejehjemspladserne, der var konkurrenceudsat (Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, oktober 2017: Kortlægning af kommunernes arbejde med udbud).

    Dertil kommer, at der stadig kun er et begrænset antal friplejehjem. Private leverandører har dermed ringe muligheder for at byde ind med nye løsninger, der kan optimere driften og forbedre serviceniveauet på de kommunale plejecentre og ikke mindst sikre de ældre et mangfoldigt udbud af plejehjem og reelle valgmuligheder.

    Når kommunerne i gennemsnit skaber konkurrence om 27,1 pct. af de udbudsegnede opgaver, dækker det over en stor variation mellem de enkelte kommuner. Ud af Danmarks 98 kommuner konkurrenceudsætter 49 kommuner 25,0 – 29,9 pct. af de udbudsegnede opgaver. Ud af de resterende 49 kommuner konkurrenceudsætter 21 kommuner mere end 30 pct. af de udbudsegnede opgaver, mens 28 skaber konkurrence om mindre end 25 pct.

    I 2017 var der ligesom tidligere år en betydelig geografisk spredning blandt de kommuner, der konkurrenceudsætter henholdsvis flest og færrest af de udbudsegnede opgaver. Der er derfor ikke noget, som tyder på, at nogle landsdele har bedre vilkår end andre i forhold til at konkurrenceudsætte serviceopgaver. Det bekræftes desuden i en analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

  2. 2

    Status på regionerne

    Regionernes konkurrenceudsættelse er faldet fra 23,5% i 2007 til 19,1% i 2017.

    Status for konkurrenceudsættelsen i regionerne

    Regionernes konkurrenceudsættelse og brug af private leverandører opgøres med to indikatorer, som er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det er henholdsvis Regional Indikator for Konkurrenceudsættelse (RIKU) og Privat Tjenesteydelse Indikator (PTI). Regional Indikator for Konkurrenceudsættelse måler andelen af driftsopgaver, som regionerne konkurrenceudsætter. Privat Tjenesteydelse Indikator er derimod en indikator for andelen af regionale opgaver, der er udlagt til private leverandører. Det betyder, at denne indikator modsat RIKU’en også inddrager sygesikringsområdet, herunder opgaver udført af privatpraktiserende læger, speciallæger, psykologer og fysioterapeuter, der leverer til den offentlige sektor.

    Siden 2008 har regionernes konkurrenceudsættelse været faldende. Helt konkret er andelen af opgaver, der konkurrenceudsættes, faldet fra 23,5 pct. i 2008 til 19,1 pct. i 2017. Der har dermed været en tilbagegang i regionernes konkurrenceudsættelse på 4,4 procentpoint i løbet af de sidste ni år. Dermed adskiller regionerne sig fra staten og kommunerne, hvor der i samme periode har været en svagt stigende tendens i konkurrenceudsættelsen.

    Der er generelt ikke så stor variation i de enkelte regioners konkurrenceudsættelse, som det er tilfældet mellem kommunerne og i staten. Region Syddanmark og Region Sjælland skabte i 2017 konkurrence om henholdsvis 21,3 pct. og 22,9 pct. af de udbudsegnede opgaver.

    Region Midtjylland konkurrenceudsatte derimod kun 17,9 pct. af de udbudsegnede opgaver. Med en forskel mellem top og bund på 6,1 procentpoint er spredningen begrænset sammenlignet med kommunerne og de statslige institutioner.

    Andelen af de udbudsegnede opgaver som konkurrenceudsættes i regionerne betyder, at der er potentiale for at gøre det regionale marked langt større. Helt konkret stod regionerne i 2017 for udbudsegnede opgaver for 97,1 mia. kr., hvoraf opgaver for 18,6 mia. kr. blev konkurrenceudsat. Det vil sige, at der er et potentiale for at konkurrenceudsætte regionale opgaver for yderligere 78,6 mia. kr.

    Potentialet er størst i Region Hovedstaden, da regionen både har det største driftsbudget og konkurrenceudsætter mindst. Alene i Region Hovedstaden kan der derfor udbydes opgaver for yderligere 28 mia. kr. I Region Nordjylland er derimod kun potentiale for at øge markedet for regionale udbud med 7,6 mia. kr.

    For at sætte gang i en positiv udvikling i konkurrenceudsættelsen kan regionerne blandt andet sende flere tekniske opgaver og støttefunktioner i udbud. Tekniske opgaver og støttefunktioner er serviceopgaver, der ikke er direkte tilknyttet de kliniske behandlinger, men som udgør en væsentlig del af hospitalsdriften. Denne type opgaver er ikke regionernes primære opgaver, mens det netop for de private serviceleverandører er tale om deres respektive kerneforretninger.

    Når regionerne udbyder deres tekniske opgaver og støttefunktioner, indhenter de tilbud fra virksomheder, der er specialiserede i at udføre netop disse opgaver. Markedet for disse opgaver er velfungerende med skarp konkurrence, og derfor kan regionerne typisk frigøre ressourcer, som de kan bruge på deres kerneopgaver såsom behandling af patienter.

    Der er eksempelvis et marked for Facility Management-løsninger. Regionerne kan derfor med fordel samle en række støttefunktioner i ét udbud og dermed samle opgaver inden for rengøring, patienttransport samt kiosk- og kantinedrift. Med en samlet løsning kan regionerne høste gevinsterne af de synergieffekter, der kan opnås, når leverandørerne får mulighed for at sammentænke tekniske opgaver og støttefunktioner.

  3. 3

    Status på staten

    Statens konkurrenceudsættelse er steget fra 24,8% i 2007 til 28,8% i 2017.

    Status for konkurrenceudsættelsen i staten

    Konkurrenceudsættelse i staten handler om de opgaver, som ministeriernes departementer og styrelser sender i udbud. Andelen af statslige opgaver, der udsættes for konkurrence fra private virksomheder, måles ved den Statslige Indikator for Konkurrenceudsættelse (SIKU), som er fastsat af Moderniseringsstyrelsen.

    I 2017 konkurrenceudsatte staten 28,8 pct. af de udbudsegnede opgaver, hvilket dækker over et fald på 0,7 procentpoint fra 2016 til 2017. Siden 2007 er konkurrenceudsættelsen i staten steget med 4,4 procentpoint. Det svarer til en gennemsnitlig årlig stigning på 0,4 procentpoint.

    Der er stor variation i omfanget af ministeriernes konkurrenceudsættelse. Udlændinge- og integrationsministeriet konkurrenceudsatte på 60,2 pct. af de udbudsegnede opgaver, og er dermed det ministerium, der skabte mest konkurrence om opgaverne i 2017. Statsministeriet og Økonomi- og indenrigsministeriet konkurrenceudsætter mindst og skabte konkurrence om henholdsvis 17,6 pct. og 19,1 pct. af de udbudsegnede opgaver i 2017. Der er dermed stor forskel på top og bund blandt de statslige institutioner.

    Størrelsen af ministeriernes driftsbudgetter varierer, og særligt Forsvars- og Justitsministeriet har styrelser, der udfører udgiftstunge driftsopgaver. Tilsvarende har Skatteministeriet, Transport, bygnings-og boligministeriet og Kulturministeriet også væsentligt større driftsudgifter end de øvrige ministerier. De fem driftstunge ministerier står tilsammen for 68,9 pct. af statens udbudsegnede opgaver. Det svarer til 53,9 mia. kr. årligt. Heraf blev der i 2017 kun konkurrenceudsat opgaver for 14,7 mia. kr. Der er dermed et stort potentiale for at øge konkurrenceudsættelsen med hele 39,1 mia. kr. alene i de fem ministerier.

    Potentialet er størst i Forsvarsministeriet, hvor der i 2017 var opgaver for 16,9 mia. kr., der ikke blev sendt i udbud. Der skal imidlertid tages det forbehold, at Moderniseringsstyrelsens indikator for konkurrenceudsættelse i staten også omfatter lønninger i forhold til militæropgaver. Det er myndighedsopgaver, der ikke kan konkurrenceudsættes, og der er derfor brug for en mere retvisende indikator.

    Der er også et stort potentiale i Justitsministeriet, hvor der er mulighed for at konkurrenceudsætte flere af politiets opgaver. Ligesom med opgørelsen for Forsvarsministeriet skal det beregnede potentiale tages med et vis forbehold, da den nuværende indikator fejlagtigt medtager nogle ikke-udbudsegnede politiopgaver som udbudsegnede.

    Der er dog stadig en række politiopgaver, der umiddelbart kan konkurrenceudsættes. Det drejer sig blandt andet om transport af lavrisikofanger, gerningsstedsbevogtning og ID- og paskontrol ved grænserne. Denne type opgaver kan varetages af vagt- og sikkerhedsbranchen, der kan bidrage til at styrke sikkerheden for borgere og effektivisere driften hos politiet.

Hvordan øges samarbejdet?

For at øge det offentlig-private samarbejde i den offentlige sektor er det nødvendigt at sende flere opgaver i udbud i både stat, kommuner og regioner. I 2017 konkurrenceudsatte de statslige institutioner generelt den største andel med 28,8 pct. af de udbudsegnede opgaver. I den anden ende af spektret finder man regionerne, der konkurrenceudsatte 19,1 pct. Kommunerne ligger midtimellem, da de samlet set konkurrenceudsatte 27,1 pct. af de udbudsegnede opgaver. Fælles for de tre myndighedsniveauer er dog, at spredningen internt generelt er stor og at det fortsat er langt hovedparten af de udbudsegnede opgaver, der ikke bliver udsat for konkurrence fra private virksomheder.

For at finde de områder, der har størst potentiale, er det vigtigt at se på størrelsen af det offentlige marked. Det gøres ved at se på værdien af de udbudsegnede opgaver. Kommunerne varetager en lang række af de omkostningstunge udbudsegnede opgaver, og derfor findes de største potentialer her. I 2017 varetog kommunerne udbudsegnede opgaver for 234,6 mia. kr. Heraf sendte kommunerne opgaver for 63,5 mia. kr. i udbud. Kommunerne løser således fortsat opgaver for 171 mia. kr. in-house uden klarhed over, om private virksomheder kan varetage opgaverne bedre.

Det offentlige marked kan også udvides betydeligt ved at sende flere regionale og statslige opgaver i udbud. I 2017 stod regionerne og staten tilsammen for udbudsegnede opgaver for 175 mia. kr. Heraf var det kun opgaver for 41,1 mia. kr., der blev konkurrenceudsat. Det vil sige, at ifølge tal fra Moderniseringsstyrelsen kan regionerne og staten potentielt konkurrenceudsætte opgaver for yderligere 130 mia. kr. årligt.

Konkurrenceudsættelse af udbudsegnede opgaver i kommuner, regioner og statslige institutioner er en vigtig del af det offentlig-private samarbejde, men der er også flere andre elementer i samspillet mellem private virksomheder og offentlige myndigheder. I 2017 købte den offentlige sektor samlet set varer og tjenesteydelser i den private sektor for ca. 308 mia. kr. Mere end to tredjedele af indkøbene blev gennemført af kommuner, regioner og statslige institutioner, mens de øvrige indkøb blev foretaget af offentlige virksomheder som DONG Energy, Movia og Danmarks Radio. Indkøbene blandt kommuner, regioner og statslige institutioner kan grundlæggende inddeles i følgende tre kategorier:

1. Privatproducerede offentlige tjenesteydelser: Rengøring, vaskeri, hjemmehjælp, vagtydelser, vej- og parkvedligeholdelse mv., der er blevet udbudt og nu varetages af private leverandører. Her er der tale om konkurrenceudsættelse, da det drejer sig om driftsopgaver, der i princippet kan udføres af både offentlige og private leverandører.

2. Indkøb af varer til brug for myndighedsopgaver og offentlig egenproduktion: Indkøb af varer, som indgår i den offentlige drift. Det gælder eksempelvis indkøb af skolebøger, computere, medicin, kørestole og andre fysiske produktioner, som den offentlige sektor forbruger.

3. Tilskud til især sundhedsydelser: Regioners indkøb hos praktiserende læger og speciallæger. Dertil kommer sociale ydelser i form af sundhedsydelser eller tilskud til lægemidler, som enten er gratis eller delvist subsidieret stilles til rådighed for borgerne.