Webinarer

DI Service inviterer til en serie af webinarer, der eksponerer forskellige målgrupper og giver indblik i, hvad der virker i forhold til at inkludere og fastholde mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.

Servicevirksomhedernes villighed til at ansætte mennesker på kanten af arbejdsmarkedet er høj, og branchen udmærker sig i det hele taget ved at være åbne for alle talenter, der kan og vil arbejde - uanset baggrund.

Men vejen frem kan være uklar, for hvor og hvordan får man bedst adgang til dem på kanten af arbejdsmarkedet?

I 2026 inviterer vi til webinarer og arrangementer, hvor vi udforsker de bedste tilgange til at tiltrække og fastholde talenter på kanten af arbejdsmarkedet.

I efteråret 2023 inviterede DI Service også til webinarer om rekruttering og fastholdelse, og du har fortsat mulighed for at gense de tidligere webinarer.

Vil du vide, hvordan du kan tiltrække, forstå og fastholde neurodivergente medarbejdere – og samtidig styrke trivsel, innovation og samarbejdskultur i din virksomhed?
Freja Rasmussen (TwistAcademics), Sanne Drescher (Cheval Blanc Kantiner A/S) og Sofie Trier Jensen (DI) deltog.
Moderator er Julie Bjerre Linnemann (DI Service). Webinaret er optaget den 27. maj 2026.

Webinar om "Unge på kanten"

Webinaret giver dig relevante værktøjer til at rekruttere og fastholde unge på kanten af arbejdsmarkedet. Du får et overblik over effektive tiltag og muligheder for støtte i indsatsen for denne målgruppe. Webinaret blev optaget den 27. september 2023.

Webinar om "Mennesker med handicap"

Webinaret sætter fokus på rekruttering og fastholdelse af personer med handicap, hvor hver anden stod uden for arbejdsmarkedet i 2020. Du får konkrete anbefalinger og vejledning til at arbejde med målgruppen samt information om, hvor du kan få hjælp. Webinaret blev optaget den 12. oktober 2023.

Webinar om "Jobparate og ikke-jobparate ledige"

Webinaret giver dig indsigt i, hvordan servicevirksomheder kan tiltrække og fastholde både jobparate og ikke-jobparate ledige. Du får inspiration til metoder og får samtidig indblik i relevante støttemuligheder. Webinaret blev optaget den 26. oktober 2023.

Webinar om "Etniske minoritetsgrupper"

Webinaret belyser, hvordan du kan rekruttere og fastholde medarbejdere fra etniske minoritetsgrupper. Du får indblik i, hvilke greb og strategier der virker, og hvor du som servicevirksomhed kan søge støtte i arbejdet med denne målgruppe. Webinaret blev optaget den 9. november 2023.