DEN SOCIALE BUNDLINJE

Her samler vi viden der kan understøtte servicevirksomhederne i at kommunikere og dokumentere deres sociale bundlinje.

Servicebranchen har potentialet til at eje S'et i ESG. S’et står for social bæredygtighed og referer bl.a. til den positive sociale indvirkning og værdi der tilføjes til samfundet ved rekruttering og fastholdelse af mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.

 

Heldigvis er servicebranchen kendt for at være dygtige til at rekruttere alle talenter – uanset baggrund. Det er ikke bare noget vi siger, det er der tal der underbygger.

 

I 2022 kom hver 7. nye medarbejder i branchen fra offentlig ydelse. Det svarer til en minimumsgevinst for samfundet på ca. 4,2 mia. kr. (kilde: den sociale bæredygtighedsberegner). Det skal synliggøres!

 

... men det fordrer, at virksomhederne har forudsætningerne for at dokumentere deres sociale bundlinje. På denne side understøtter vi servicevirksomhederne i at dokumentere og kommunikere deres sociale bundlinje. Du kan finde tal på servicebranchens arbejde med social bæredygtighed og de bedste metoder til at dokumentere din sociale bundlinje.



Den Sociale Bæredygtighedsberegner er et gratis værktøj, der hjælper din virksomhed med at dokumentere den værdi, som din virksomhed bidrager med, når du rekrutterer på kanten af arbejdsmarkedet. Konkret estimerer beregneren den minimumsgevinst, som din virksomhed bidrager til samfundet ved at ansætte elever, lærlinge og personer fra kanten af arbejdsmarkedet. Gennem denne beregner udarbejdes et certifikat, hvilket er nyttigt til rapportering af virksomhedens sociale bundlinje, kommunikation om virksomhedens indsats for social bæredygtighed og salgsmateriale. 

Beregn dit årlige bidrag

Beregneren kan anvendes til at udregne din virksomheds årlige sociale bidrag til samfundet, dvs. den årlige minimumsgevinst, din virksomhed tjener samfundet. Denne minimumsgevinst udgør både offentlige besparelser for offentlige ydelser samt skatteindtjening.

Beregn dit projekts bidrag

Værktøjet kan også estimere din virksomheds sociale påvirkning ved konkrete projekter. Uanset om det drejer sig om et rengøringstilbud, vikarieringstilbud eller andre projekter, kan du bruge beregneren til at profilere din virksomhed ved at vise den samfundsgevinst, der vil opstå ved at vælge netop dit tilbud.

Berivan Duman

Berivan Duman

Chefkonsulent