Flere unge har et fritidsjob og virksomhederne vil gerne ansætte endnu flere

I 2021 var der 35 pct. af de unge i aldersgruppen 13-17 år, som havde et fritidsjob. Det er en højere andel end i både 2020, der var påvirket af corona, og end i 2019. Selvom andelen fortsat er lavere end i 2008, før finanskrisen generelt medførte et fald i beskæftigelsen, så er det positivt, at andelen af unge i fritidsjob generelt er stigende. Viden peger nemlig på, at det at have et fritidsjob kan bidrage til at flere tager en uddannelse og også senere bliver en del af arbejdsmarkedet ¹ Dermed kan flere unge i fritidsjob være med til at sikre, at færre unge hverken er i job eller under uddannelse. Både Dansk Industri, Reformkommissionen og mange andre peger derfor på, at flere unge skal hjælpes i et fritidsjob.

En ny rundspørge blandt virksomheder, der er medlemmer af Dansk Industri, viser, at halvdelen af virksomhederne har eller vil gerne have unge ansat i et fritidsjob. 23 pct. af virksomhederne har allerede unge ansat i fritidsjob, mens 28 pct. er positive over for ideen og vil gerne have unge ansat i fritidsjob. Knap halvdelen af virksomhederne ønsker ikke unge i fritidsjob. Dermed viser rundspørgen også, at mere end hver tredje af de virksomheder, der ikke har unge ansat i fritidsjob i dag, er positive overfor ideen og gerne vil ansætte unge i fritidsjob. Det peger altså på, at der er potentiale i en mere systematisk indsats for at hjælpe flere unge med at få et fritidsjob.

DI foreslår, at der skal være en systematisk fritidsjobindsats i kommunerne som for eksempel kan bestå i, at kommunerne har et godt og opsøgende samarbejde med de lokale virksomheder om at ansætte fritidsjobbere og i at hjælpe de unge med at søge et fritidsjob for eksempel i forhold til at lære at skrive et CV og en ansøgning. En fritidsjobindsats kan for eksempel ligge i Den Kommunale Ungeindsats (KUI).

Opdeles svarene på brancherne byggeri, industri og service mv. er det især byggeriet, som ikke ansætter unge i fritidsjob. 63 pct. ønsker ikke unge i fritidsjob, mens kun 9 pct. allerede har unge ansat i fritidsjob. Til gengæld er 27 pct. positive overfor ideen.

Servicebranchen mv. ligger på omkring gennemsnittet i undersøgelsen med 52 pct., som ikke ønsker unge i fritidsjob, 23 pct. har allerede unge ansat i fritidsjob og yderligere 23 pct. er positive overfor ideen.

Det største potentiale for flere unge i fritidsjob ligger umiddelbart inden for industrien, hvor der er 34 pct. af virksomhederne, som er positive overfor ideen. 27 pct. af produktionsvirksomhederne har allerede unge ansat i fritidsjob, mens 38 ikke ønsker unge i fritidsjob. Der er dog et pænt potentiale for flere unge i fritidsjob i alle brancherne.

De virksomheder, der i DI’s rundspørge allerede har fritidsjobbere ansat, ansætter især unge, der har tilknytning til medarbejdere via familie eller venner. Der er dog også mange, der ansætter på baggrund af uopfordrede ansøgninger. Derimod er det et fåtal, som ansætter unge gennem et samarbejde med en lokal fritidsjobindsats for de unge for eksempel i kommunen eller en anden aktør. Det peger på, at få virksomheder oplever, at kommunerne har en opsøgende fritidsjobsindsats lokalt.

De virksomheder, som ikke allerede har unge ansat i fritidsjob, svarer, at det især skyldes, at de ikke har relevante arbejdsopgaver. Det spiller dog også ind, at arbejdsmiljøreglerne vedr. unge mellem 13 og 17 år kan være vanskelige at navigere i, samt at virksomhederne ikke altid har overvejet det nærmere. Det er sjældent, at det skyldes dårlige erfaringer fra tidligere at have unge ansat i fritidsjob.

DI mener, at udover en mere systematisk indsats for at få flere unge i fritidsjob, så bør man også se på, om det er muligt at afvikle nogle af arbejdsmiljøreglerne vedrørende unge under 18 år, så det er enkelt for virksomhederne at have unge ansat samtidig med, at det selvfølgelig som for øvrige medarbejdere skal være trygt og sikkert at arbejde.

Der er stor forskel på, hvor stor en andel af de unge, som har et fritidsjob i kommunerne. Gentofte har den laveste andel med 26 pct. af de unge i fritidsjob, mens 46 pct. af de unge i Varde kommune har et fritidsjob. Generelt har flere unge et fritidsjob i Vestdanmark.

Fordelt på alder er det især unge i aldersgruppen 15-17 år, som har et fritidsjob og efterkommere på 16 og 17 år har oftere fritidsjob end unge med dansk oprindelse. Efterkommernes højere beskæftigelse blandt de 16-årige kan hænge sammen med, at det er meget udbredt blandt 16-årige med dansk oprindelse at tage 10. klasse på efterskole.

De unge har især fritidsjob inden for branchen handel, som blandt andet dækker over supermarkeder. I transportbranchen er der mange fritidsjob inden for post og kurertjeneste. Der er knap 7.000 fritidsjob i industrien.

Sådan gjorde vi
Tallene for unge med fritidsjob er fra Danmarks Statistiks Regi-sterbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS). Data i RAS er indsamlet årligt i sidste uge af november. Fra RAS opnås kendskab om unges beskæftigelsesstatus. Man er beskæftiget, når man har, hvad der svarer til en times betalt arbejde i referenceugen. Unge under uddannelse med arbejde i referenceugen indgår også.

I DI’s virksomhedspanel fra juni 2023 indgår svar fra 498 virksomheder, som alle har svaret på, om de har unge mellem 13-17 år ansat i fritidsjob. Spørgeundersøgelsen er foretaget i perioden fra d. 31. maj til d. 9. juni 2023. Virksomhederne i spørgeundersøgelsen repræsenterer tilsammen cirka 58.500 lønmodtagere i Danmark.

1. Rockwool Fonden har vist dette. Forskning fra AAU viser også, at erfaringerne fra fritidsjobbet fører til, at de unge får højere karakterer til afgangseksamenen i 9. klasse, begår mindre kriminalitet og er hurtigere til at begynde på en ungdomsuddannelse. VIVE finder, at fritidsjob betyder en lavere sandsynlighed for senere at blive en del af gruppen af unge, som hverken er i job eller uddannelse Unge med fritidsjob klarer sig bedre til eksamen (au.dk), Unge uden job og uddannelse – hvor mange, hvorfra, hvorhen og hvorfor? – En kortlægning af de udsatte unge i NEET-gruppen (vive.dk) og Unge med fritidsaktiviteter har stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet senere i livet - ROCKWOOL Fonden