DI TOPMØDET 2023

Se eller gense Topmødet

Den verden, danske virksomheder opererer i, ændrer sig og udvikler sig hele tiden. På DI Topmødet 2023 dykker vi ned i emner og temaer, der er med til at forandre vilkårene for at drive forretning. Som påvirker forholdet mellem din virksomhed og vores fælles samfund. Som giver både udfordringer - og helt nye muligheder. Sammen stiller vi spørgsmål, inspirerer hinanden og søger nye løsninger.

Mød virksomheder som BESTSELLER, Microsoft, Grundfos, Ørsted, Trifork, MAN Energy Solutions, Stark, Logitrans m.fl. Mød den danske topfigur i  AC Milan, Casper Stylsvig. Bliv inpireret af internationale eksperter som Cindy Yu og Hayley Bernard. Og oplev ikke mindst astronaut Andreas Mogensen live fra den internationale rumstation.   

Nyt sted. Mere netværk – og Business Bar & Barbeque
DI Topmødet 2023 bliver nyt, anderledes og engagerende. Her kan du opleve internationale oplægsholdere og eksperter, politikere og flere af erhvervslivets helt centrale frontfigurer. Du kan dykke ned i aktuelle debatter, diskussioner, motiverende oplæg og inspirerende samtaler – og gribe chancen for gode netværksmuligheder.  

Gå ikke glip af Business Bar & Barbeque. Her kan du tale med branchekolleger og samarbejdspartnere i hyggelige og uformelle rammer, samtidig med at I nyder god mad og et glas vin, øl eller en drink.

Danmarks vigtigste erhvervsevent
DI Topmødet er Danmarks vigtigste erhvervsevent. Det er her virksomhedsledere, politikere og opinionsdannere mødes for at diskutere de vigtigste tendenser og finde løsninger, der bringer Danmark og danske virksomheder fremad.

DI Topmødet er viden og inspiration. Det er netværk, dialog og mulighed for at møde branchekolleger og samarbejdspartnere. Og det er et festligt show i professionelle rammer. DI Topmødet samler det danske erhvervsliv og er for DI's medlemmer og særligt inviterede.

Vi ses til DI Topmødet 2023 i Jyske Bank Boxen i Herning.

Vi opdaterer løbende programmet for dagen, og der kan forekomme ændringer.