Webinar

Webinar: EU’s taksonomi for bæredygtig finansiering

EU-taksonomien betyder, at fra næste år så skal store virksomheder dokumentere, hvordan og i hvilket omfang deres virksomhed har økonomiske aktiviteter, der er miljømæssigt bæredygtige. Se præsentationerne fra webinaret, som blev afholdt d. 11. maj.

Billede: Colourbox

Program

Intro v/ DI Byg
Hvad er taksonomi for bæredygtig finansiering og hvad går den ud på?
  • v/ Andreas Brunsgaard, DI Europapolitik - Se præsentationen her.

Oplæg fra Andreas Brunsgaard

Sådan forbereder du din virksomhed på de kommende rapporteringskrav
  • v/ Kristian Kocktvedgaard, DI Skattepolitik - Se præsentationen her.

Oplæg fra Kristian Kocktvedgaard

Q&A med DI
Hvordan kan taksonomien få betydning for adgangen til kapital?
  • v/ Peter Jayaswal, Finans Danmark - Se præsentationen her.
Rockwools forberedelse på taksonomien 
  • v/ Susanne Dyrbøl, Rockwool
Q&A med Finans Danmark og Rockwool
Opsamling v/ DI Byg

Formålet med webinaret

Med EU-taksonomien skabes et fælles sprog for bæredygtige investeringer, som vil få betydning for investeringer i byggebranchen. Taksonomien indeholder definitioner på økonomiske aktiviteter, der er bæredygtige, og tilsvarende hvilke typer af investeringer inden for byggesektoren, der kan betegnes som bæredygtige. Om en investering kan betegnes som bæredygtig, eller ej, forventes at få betydning for virksomheders adgang til kapital.

DI’s eksperter vil på webinaret derfor informere om EU’s taksonomi og hvordan den fremadrettet kan bruges som rettesnor for beslutninger om fremtidige investeringer i bæredygtighed. DI vil også forklare, hvordan I som virksomhed kan forberede jer på de lovpligtige rapporteringskrav, der gælder for store virksomheder fra 1. januar 2022.

Finans Danmark vil holde oplæg om, hvordan EU-taksonomien fremover kan få betydning for adgangen til kapital. Og Rockwool vil afslutningsvis give en indsigt i, hvordan de som virksomhed forbereder sig på EU-taksonomien.

Undervejs i webinaret vil der desuden være mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne, så vi sammen kan blive klogere på EU-taksonomien.