Arrangement

DI Byg udlodder seks gratis billetter til CIFE Summer School

CIFE’s Summer School er verdens førende konference med fokus på nye digitale værktøjer i byggeriet. Næste konference afholdes 15.-16. september 2020 på Stanford Universitet, og DI Byg udlodder seks fribilletter til konferencen.

DI Byg arbejder for en mere produktiv og bæredygtig byggebranche, og her spiller nye digitale teknologier en nøglerolle.

Derfor har vi meldt os ind i CIFE, og det betyder, at vi kan udlodde hele seks fribilletter inkl. tre dages overnatning til CIFE’s internationalt anerkendte Summer School, der forventes afholdt 15.-16. september på Stanford Universitet i Californien. 

Hvad er fribilletterne værd?
Hver fribillet, som omfatter adgang til konference samt overnatning på hotel mv., har en værdi svarende til 15.000 - 20.000 kr. Flybilletter er ikke inkluderet i tilbuddet.

  • Tre fribilletter til virksomheder med digitale ambitioner
    DI Byg udlodder tre fribilletter til konferencen inkl. tre dages overnatning til virksomheder inden for byggeriet, der har digitale ambitioner, og som ønsker inspiration til deres digitale forretningsudvikling.

  • Tre fribilletter til virksomheder med fælles digital case
    DI Byg udlodder tre fribilletter til konferencen inkl. tre dages overnatning til virksomheder, som ønsker at præsentere en fælles case til konferencen om bygherrens styrkede rolle i byggeprojekter. De tre virksomheder kunne være en arkitekt, en bygherre og en entreprenør.
Send ansøgning til DI Byg senest 1. maj 2020
Uanset om I ønsker digital inspiration, eller om I ønsker at præsentere en fælles case, skal I sende jeres ansøgning til projektleder Søren Cajus fra DI Byg. I kan motivere jeres ansøgning med en kort beskrivelse af, hvilket udbytte I forventer at få ud af at deltage i konferencen, og hvordan I tænker at anvende dette efterfølgende. 
 
Ansøgningen skal være kortere end 1500 anslag. Vi har valgt at udskyde deadline for ansøgning fra 1. april til 1. maj 2020. Dette, da virksomheder på nuværende tidspunkt har travlt med håndteringen af coronavirus. Vi ser fortsat frem til at læse jeres ansøgning.  

Fire personer står bag udlodning af fribilletter
Fire personer indgår i det udvalg, som udlodder de seks fribilletter til CIFE Summer School 2020:

  • Direktør Martin Palmquist, MT Højgaard
  • Adm. direktør Erik Boyter, WindowMaster
  • Adm. direktør Ole Sander, Norisol
  • Partner & CEO Ulrik Branner, LetsBuild

Kontaktperson
Projektleder Søren Cajus, DI Byg, scp@di.dk, tlf. 2851 1969 / 3377 3913

Hvad er CIFE?

CIFE står for Center for Integrated Facility Engineering og er en del af Stanford University i Californien.

CIFE er verdens førende akademiske forskningscenter for virtuelt design og konstruktion af industrielt byggeri, herunder brugen af ​​multidisciplinære performance-modeller for at designe byggeprojekter.

Modellerne omfatter både produktet (dvs. bygninger) og planlægning samt opførelse og drift af bygningerne.

Søren Cajus

Fagligt ansvarlig

  • Direkte +45 3377 3913
  • Mobil +45 2851 1969
  • E-mail scp@di.dk