Kursus

Tech for topledere i byggeriet

DI Byg lancerer i fælleskab HD Lab, Molio og Implement Consulting Group kurset Tech for topledere i byggeriet. Her ønsker vi at gå i dybden med de nye teknologier, som har størst impact på forretningsudvikling i byggeriet.

Implement og HD Lab lavede i 2019 en markedsundersøgelse blandt 75 virksomheder inden for byggebranchen, herunder rådgivende ingeniører, entreprenører, arkitekter, producenter m.fl. Undersøgelsen gav et solidt indblik i de udfordringer, som den danske byggebranche står overfor i forhold til at tage de teknologier i brug, som kommer til at påvirke branchen markant.

Det er dette, som Tech for topledere i byggeriet tager udgangspunkt i. Kurset er en forbedret digital indsats, hvor du vil få indsigt i relevante teknologier, som er vil have afgørende betydning for byggebranchens fremtid.

Vi vil konstant have et fokus på implementering af de digitale indsatser, hvilket skaber fuld værdi for dig. Vi vil blandt andet gøre brug af prototyper, have afprøvninger og evalueringer af nye teknologier. Dertil vil vi tale om tilgang til implementering af nye digitale indsatser, så du opnår den hurtigste løsning.

Kursets nøgleleverancer

Med dette initiativ ønsker vi at være med til at sikre, at topledelsen i den danske byggebranche:
1. Accelererer indsigten i, hvilke teknologier der kan være med til at fremtidssikre branchen – både i forhold til at forbedre produktiviteten i branchen - men i mindst lige så høj grad for at sikre, at man øger kundefokus og skaber nye forretningsmodeller.

2. Øger evnen til at implementere digitale initiativer i virksomhederne og på tværs af forsyningskæden.

3. Sættes i stand til at være kompetente forbrugere i forhold til at vælge, købe, udvikle og prioritere investeringer i teknologi.

Program:

20. august 2020
Hvordan får du bedre beslutningsgrundlag vha Data Analytics, AI og Machine Learning?

24. september 2020
Hvordan skaber du bedre og hurtigere projektgrundlag med digitale og virtuelle bygningsmodeller?

22. oktober 2020
Hvordan kan bygningers performance forbedres med digitale tvillinger, IoT og Reality Capture?

10. november 2020
Hvordan hæver du produktiviteten og bæredygtigheden i byggeriet med automation og robotter?

9. december 2020
Hvordan udveksler vi data på tværs af værdikæden på sikker vis med fx blockchain?

Kurset består af fem morgensessioner, som vil foregå en gang om måneden fra august til december. Det vil være i tidsrummet 08:00-12:00, hvor der vil blive serveret morgenmad fra kl 07:30. Alt vil foregå sammen med en personligt inviteret kreds bestående af op til 25 topledere inden for byggeriet.

Du kan læse mere om Tech for topledere her.

Hvis du vil vide mere eller tilmelde dig, kontakt Søren Cajus, seniorchefkonsulent i DI Byg. 

Søren Cajus

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3913
  • Mobil +45 2851 1969
  • E-mail scp@di.dk