Arrangement

Byggeriets blockchains workshop: IoT og forbundne sensorer

Denne workshop fokuserer på potentialerne ved at bruge blockchain-teknologien i forhold til at dele IoT-data. Workshoppen afholdes den 18. august fra kl. 13.30 – 16.30 i Industriens Hus.

I de senere år er der sat sensorer i flere og flere bygninger, anlæg og maskiner, og omfanget af IoT-data er eksploderet.

Men masser af data går desværre tabt pga. den tekniske kompleksitet, når vi skal indsamle, integrere og konsolidere vores data. Dertil kommer, at IoT-data kan være svært at dele mellem fx driftsherrer, forsyningsselskaber og leverandører.

I projektet Byggeriets Blockchains har vi fået hul igennem og lagt sensordata ind i en blockchain. Til denne workshop vil vi vise, hvad vi har gjort og fortælle om potentialerne ved at bruge blockchain-teknologien i forhold til at dele IoT-data.

Derudover vil vi gerne sparre med og få jeres input til, hvordan Iot-data gennem blockchains kan bruges til:
- at forbedre arbejdsprocesser på byggepladsen.
- at optimere vedligehold og bygningsdrift.
- at systematisere ejendomsporteføljer.

Målgruppe
Workshoppen henvender sig til aktører, der arbejder med innovation og digitalisering inden for byggeriet. Det kan være: Arkitekter, ingeniører, entreprenører, producenter, grossister, byg- og driftsherrer samt t
echfirmaer.

Tilmelding
Du kan tilmelde dig her på siden. I henhold til regler for forsamlingsforbud forventer vi 30-50 deltagere. Først-til-mølle princippet gælder.

Programmet offentliggøres snarest.

Søren Cajus

Fagligt ansvarlig

  • Direkte +45 3377 3913
  • Mobil +45 2851 1969
  • E-mail scp@di.dk