Getty
DI Byg Nyheder

Ti anbefalinger fra regeringens grønne vækstteam

Regeringens grønne vækstteam har netop præsenteret ti konkrete anbefalinger til, hvordan Danmark i de kommende år kan bidrage til den grønne omstilling.

Den internationale konkurrence om at levere ressourceeffektive løsninger bliver hårdere, og danske virksomheder på området er ikke så langt fremme, når det handler om at udnytte de digitale muligheder til at skabe nye løsninger som ønsket. Dansk eksport af grøn energi- og miljøteknologi er endvidere faldet de senere år. Derfor har regeringens vækstteam for grøn energi- og miljøteknologi netop præsenteret ti konkrete anbefalinger til, hvordan Danmark i de kommende år kan bidrage til den grønne omstilling. Formålet er at skabe et stærkt fundament, som danske virksomheder kan bruge som afsæt i udvikling og eksport af den næste generation af grønne løsninger. Det vil bidrage til vækst og højproduktive arbejdspladser i Danmark.

Der er især to af anbefalingerne, som har betydning for byggebranchen:

-  Vi skal sætte mere ambitiøse krav til vores bygningers energiperformance ved bl.a. at øge fokus på totalomkostningerne ved et byggeri

- Med en forbedret tilgang til deling af data mellem borger, forsyningsselskaber og virksomheder skal vores hjem og arbejdspladser blive mere intelligente, så vi helt intuitivt vil tage grønne beslutninger på et oplyst grundlag.

Læs alle ti anbefalinger i den nye rapport her.

Relateret