Ophævelse af coronarestriktioner i bygge- og anlægsbranchen
Som en konsekvens af, at myndighederne nu ophæver de resterende bekendtgørelser om corona, har Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge og Anlæg besluttet at ophæve branchevejledningen samt det dertilhørende faktaark.
Det sidste halvandet år har DI Byggeri været med til utallige revideringer af BFA-BA’s vejledning til forebyggelse af smitte med coronavirus på bygge- og anlægspladser. I gennem pandemien har DI Byggeri været imponeret over den omstillingsparathed og fleksibilitet, som bygge- og anlægsbranchen har udvist.
Den 1. november 2021 er anbefalingerne dog ophørt, og tilhørende vejledninger og plakater vil blive fjernet fra DI Byggeris hjemmeside samt bfa-ba.dk. Dette følger ligeledes myndighedernes udvikling, hvor følgende også bortfaldt 1. november 2021:
- Lov om forebyggelse af smitte med covid-19 når arbejdsgivere stiller bolig til rådighed for ansatte.
- Lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v.
- Lov om arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere at blive testet for covid-19 m.v.
Sundhedsstyrelsens generelle råd om forebyggelse af smitte med covid-19 kan fortsat findes her.
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte DI Byggeri på tlf.nr. 72 16 00 00