Dansk Infrastrukturs arbejdsmiljødag 2021
Branchesammenslutningen Dansk Infrastruktur inviterer sammen med Kommunernes Landsforening og Kommunalteknisk Chefforening (KTC) den 30. september 2021 til en arbejdsmiljødag på Hotel Storebælt Sinatur i Nyborg.
Arrangementet henvender sig til arbejdsmiljøprofessionelle i bygge- og anlægsbranchen samt kommunale medarbejdere, der arbejder med vej og trafik. I løbet af dagen vil der blive drøftet, hvordan alle parter kan bidrage til en grundig og arbejdsmiljømæssig korrekt planlægning af bygge- og anlægsaktiviteter, samtidig med at trafikkens fremkommelighed sikres. Det er gratis at deltage i arbejdsmiljødagen, og vi håber at se dig på dagen.