2.800 behandlere er klar til at behandle og forebygge medarbejdernes smerter og skader
På næsten 8oo klinikker landet over står godt 2.800 fysioterapeuter og kiropraktorer klar til at behandle og forebygge medarbejdernes smerter og skader. Online-adgang til læge og psykolog er også blandt de mange muligheder i PensionDanmarks sundhedsordning.
Sundhedsordningen er en del af medarbejdernes pensionsordning i PensionDanmark, så de skal ikke selv have penge op af lommen. Der er fri adgang til behandlinger uanset, om problemerne er opstået gennem arbejdet eller ej.
72.000 behandlinger i 2021
Næsten 11.000 medarbejdere under DI Byggeris overenskomster fik i 2021 glæde af behandlinger gennem deres sundhedsordning i PensionDanmark. Medarbejderne fik i snit syv behandlinger – typisk for problemer i ryg og arme. I alt blev det til 72.000 behandlinger.