Arbejdsmiljøtræf 2023: Tilmeld jer allerede nu
DI Arbejdsmiljø Byggeri inviterer i regi af Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge og Anlæg til Arbejdsmiljøtræf 2023 – gælder for ½ dags supplerende arbejdsmiljøuddannelse for arbejdsmiljøorganisationen.
Sæt allerede nu kryds i kalenderen i efteråret, når Arbejdsmiljøtræf 2023 kommer til tekniske skoler i jeres område. Her kan I få viden og inspiration til et bedre arbejdsmiljø i bygge og anlæg med hjem til virksomheden.
I kan afprøve værktøjer og tekniske hjælpemidler, og I kan få konkrete arbejdsmiljøråd og aftale hjælp hos blandt andet Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlægs konsulenttjeneste eller Byggeriets Arbejdsmiljøbus.
Det er gratis at deltage i Arbejdsmiljøtræf 2023. Om formiddagen er træffets udstilling, stande og aktiviteter åbne for skolens elever og lærere, og om eftermiddagen er programmet målrettet medarbejdere og ledelsen - herunder arbejdsmiljøorganisationen i bygge- og anlægsvirksomheder.
Du kan tilmelde dig arrangementerne her, hvor du også kan se tid og sted, programmet mv.