10.04.24 DI Byggeri Nyheder

Hvornår kan entreprenøren kræve betaling for forcering?

Hvad er forcering?

Udtrykket ”forcering” bruges om de situationer, hvor entreprenøren ”øger hastigheden” normalt for at indhente eller minimere en (oftest dagbodsbelagt) forsinkelse af entreprisen. Populært sagt betyder forcering altså, at entreprenøren ”kommer på overarbejde”.

Forcering kan f.eks. ske ved, at entreprenøren ”mander op”, øger arbejdstiden eller indsætter flere maskiner.

Har entreprenøren pligt til at forcere?

Entreprenøren er ikke uden særskilt aftale forpligtet til at forcere arbejdet. Bygherren kan altså ikke kræve, at entreprenøren forcerer arbejdet, og dette gælder uanset, at bygherren er villig til at betale herfor.

Et andet spørgsmål er, om entreprenøren selv kan vælge at iværksætte en forcering af arbejdet. Det kan entreprenøren som udgangspunkt godt, men det er ikke det samme som, at entreprenøren kan kræve betaling for en sådan forcering. Se straks nedenfor.

Hvornår kan entreprenøren kræve betaling for forcering?

Efter fast praksis kan entreprenøren kræve betaling for forcering i to tilfælde: nemlig ved aftale og ved bygherrens uberettigede forsinkelsessynspunkt. Denne praksis er nu også skrevet direkte ind i f.eks. AB 18 § 41.


1) Aftale

Entreprenøren kan (selvsagt) kræve betaling for forcering, hvis forceringen sker efter aftale med bygherren.

Den omstændighed, at bygherren fremsætter krav om, at tidsplanen skal overholdes, vil ikke indebære en sådan aftale. Som udgangspunkt vil det heller ikke indebære en aftale om forcering mod betaling, at bygherren (stiltiende) har accepteret et ønske fra entreprenøren om at forcere.

Derimod vil det normalt være udtryk for en aftale om forcering mod betaling, hvis bygherren anmoder entreprenøren om at forcere arbejdet, og entreprenøren herefter efterkommer denne anmodning.

Det er altså ikke i sig selv et krav, at der er udarbejdet en egentlig (skriftlig) forceringsaftale, men det er vigtigt at fremhæve, at det er entreprenøren, der skal bevise, at der er indgået en aftale om forcering.

Entreprenøren bør derfor sikre sig, at der (inden forcering iværksættes) indgås en skriftlig aftale om forceringen, og hvilke konsekvenser den har, herunder i relation til et evt. fremsat dagbodskrav og entreprenørens forceringsomkostninger.

2) Bygherrens uberettigede forsinkelsessynspunkt

Entreprenøren kan kræve betaling for forcering (uden aftale), hvis bygherren med urette gør gældende, at entreprenøren er i ansvarspådragende forsinkelse, og entreprenøren udfører forceringen for at sikre sig imod dette. Tilsvarende gælder, hvis bygherren afviser et berettiget krav om tidsfristforlængelse fra entreprenøren.

Afgørende for, om entreprenøren kan kræve betaling for forcering (uden aftale), er altså, om entreprenøren er ansvarlig for den forsinkelse, som entreprenøren forcerer for at indhente. Om dette er tilfældet afgøres efter de entrepriseretlige regler om entreprenørens ret til tidsfristforlængelse, som har fundet udtryk i f.eks. AB 18 § 39.

Hvis entreprenøren mener at have ret til at forcere mod betaling (uden aftale), er det vigtigt, at entreprenøren – inden forceringen startes – sørger for at meddele dette til bygherren (reklamation). Reklamationen bør være skriftlig.

Manglende reklamation kan få en (negativ) betydning for entreprenørens bevis for retten til at kræve betaling for forcering.

Opsummering

  • Entreprenøren er ikke forpligtet til at forcere, medmindre det er aftalt
  • Entreprenøren kan kræve betaling for forcering i to tilfælde:
  • Når forcering er aftalt
  • Når bygherren med urette gør gældende, at entreprenøren er i forsinkelse og entreprenøren forcerer for at sikre sig imod dette (forcering uden aftale)
  • Entreprenøren bør sikre sig dokumentation for sit krav om betaling for forcering ved en skriftlig aftale, eller – når forcering ikke beror på aftale – ved (skriftligt) at reklamere

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til denne nyhed, eller har du brug for juridisk sparring i øvrigt, er du som service- og branchemedlem i DI Byggeri velkommen til at kontakte DI Byggeris Erhvervsjuridiske Rådgivning på telefon 3377 3760.

Relateret indhold