Det er sund fornuft at bygge bæredygtigt, og det behøver hverken at være svært eller dyrt. Det handler om, at vi skal tænke os om og træffe bevidste valg, når vi bygger. Men ved vi i branchen nok om, hvad det vil sige at bygge og renovere bæredygtigt?
For at komme manglende viden til livs er Dansk Byggeri indgået i et branchesamarbejde med Danske Byggecentre, Smith Innovation og Grundejernes Investeringsfond, der skal udbrede kendskabet til bæredygtighed og bæredygtige materialer. Sammen har vi udarbejdet en infofolder med eksempler på bæredygtige valg, når det handler om valg af byggematerialer.
Infofolderen præsenterer en række principper for, hvordan man træffer gode materialevalg, som er med til at skabe et bæredygtigt byggeri eller renovering. Den er struktureret ud fra følgende 5 principper:
Spar på ressourcerne
i produktion, opførelse og drift
Skab godt indeklima
lyd, lys og luft
Byg til ombyggelighed
anvend fleksible løsninger
Byg holdbart
vælg materialer til formålet
Kig efter dokumentation
miljømærker og deklarationer
Hent infofolderen ”Vælg bæredygtigt” her
Du kan også downloade folderens indhold i en overskuelig app, som kan downloades i Google Play. Appen hedder "Vælg bæredygtigt".