DI Dansk Byggeri

Behandling af tvister

Der er forskellige muligheder for behandling af tvister. Vi har beskrevet mulighederne nedenfor, hvor du også kan klikke dig videre til endnu mere viden.

AB 18 løsningstrappe

AB 18-aftalerne indeholder en løsningstrappe, der skal anvendes ved uoverensstemmelser i AB 18-aftaler. Fra løsningstrappen kan følgende fremhæves:

Løsningstrappen

Det første trin består af en forhandling mellem projektlederne. Hvis de ikke er blevet enige inden max. 5 arbejdsdage, går tvisten videre til de på forhånd udpegede ledelsesrepræsentanter (trin 2). Hvis ledelsesrepræsentanterne ikke kan nå til enighed inden max. 5 kalenderdage, kan tvisten evt. løses ved mediation/mægling, hurtig afgørelse eller voldgift.

Mediation og mægling

Mediation og mægling er en forhandling, hvor entreprenør og bygherre ved hjælp af en tredjemand (mediator/mægler) løser deres egen konflikt, ofte efter et enkelt møde. Løsningen er sjældent den juridiske sandhed, men ofte sikrer den parternes gode samarbejde fremadrettet. Du kan læse mere om mægling og mediation ved Voldgiftsnævnet nedenfor, og du kan se videoen om mediation herunder. 

Hurtig afgørelse

Hurtig afgørelse er en opmandsafgørelse, som kan bruges på en række praktiske uoverensstemmelser, fx om tidsfristforlængelse og ekstraarbejder. Opmandsafgørelsen er ligesom mediation/mægling hurtigere end en voldgiftssag, og afgørelsen er bindende for parterne. 

Du finder en oversigt over løsningstrappen her.  

Webinar: Sådan undgår du tvister - eller løser dem på en god måde

Det nye AB 18 er båret af et ønske om dialog og samarbejde. Ved du, hvordan du aktivt kan bruge disse regler til at fremme samarbejdet, og hvordan du løser uoverensstemmelser uden brug af dyre advokater og voldgift? Det kan du blive klogere på ved at se dette webinar om det gode samarbejde og konflikthåndtering i AB 18.

I webinaret gennemgår advokat i Dansk Byggeri, Louise Dahl Krath Jensen, AB 18’s bestemmelser, der fremmer det gode samarbejde. Du får også overblik over, hvordan du mest hensigtsmæssigt løser uenighederne, hvis de alligevel opstår.

Du kan bl.a. høre mere om:

  • Gode råd til tidsstyring og økonomi
  • Potentialet i en projektgennemgang – og hvad du skal passe på!
  • Effektiv konflikthåndtering

Retssager

Retssager om entrepriseforhold er såkaldt civile retssager.

Alle sager starter ved byretten uanset sagens økonomiske størrelse. I meget principielle sager, kan sagen dog henvises til behandling i landsretten som 1. instans. Ellers fungerer landsretterne kun som ankeinstans. Anke er dog ikke mulig i de helt små sager, hvor sagens genstand ikke har en værdi over 10.000 kr., eller hvis parterne har aftalt, at de ikke ved anke sagen. Sager kan ankes til Højesteret, hvis de er anlagt ved landsretten som første instans, og ellers kun med Procesbevillingsnævnets tilladelse (hvilket kræver, at sagen er af principiel karakter).

Ved byretten er der mulighed for foruden den juridiske dommer af få to sagkyndige dommere, ligesom retten kan beklædes af tre juridiske dommere (hvis sagen er af principiel karakter, eller hvis udfaldet har betydning for andre end parterne selv, eller sagen frembyder særligt omfattende eller vanskelige spørgsmål).

Sagen startes ved, at sagsøger indleverer stævning til retten. Herefter gives der sagsøgte en frist til at udfærdige og indsende svarskrift. Der skal i disse processkrifter angives forslag til sagens videre behandling, herunder om der skal gennemføres syn og skøn, om rettens sammensætning m.v. Herefter afholdes forberedende retsmøde – typisk som telefonmøde, hvor spørgsmål om bevisførelsens omfang drøftes, evt. supplerende skriftveksling, tidspunktet for sagens hovedforhandling, m.v.

Når skriftvekslingen er afsluttet, indleverer parterne påstandsdokumenter, der foruden påstanden angiver de anbringender, parterne vil påberåbe sig. Anbringender er de juridiske begreber eller værktøjer, som gerne logisk skulle understøtte den nedlagte påstand. Den, der kommer med et anbringende, har også bevisbyrden for dette anbringende.

Et eksempel, som indeholder påstand, anbringender og bevisbyrdekrav, kunne være følgende: ”Sagsøgtes påstand: Frifindelse. Til støtte for påstanden gøres det gældende (dvs. fremsættes følgende anbringende): Sagsøgers krav er forældet.” Bevisbyrden for, at kravet er forældet, er derfor sagsøgtes.

Sagens hovedforhandling er offentlig, hvilket betyder at interesserede frit kan tage plads i retslokalet og overvære retshandlingen. Sagsøger forelægger ved hovedforhandlingen sagen for retten, hvorefter der foretages parts- og vidneafhøringer. Hovedforhandlingen afsluttes med parternes (deres advokaters) procedurer.

Herefter optages sagen til dom. Ofte fremsætter retten en tilkendegivelse – mundtligt eller skriftligt – om, hvorledes sagen formentligt vil blive afgjort, idet det næsten undtagelsesfrit bemærkes, at indholdet af tilkendegivelsen også vil blive indholdet af en evt. dom. Parterne vil ofte indgå forlig i overensstemmelse med tilkendegivelsen. Men det er på den anden side ikke usædvanligt, at en part beder om afsigelse af dom. Baggrunden kan være ønsket om at anke sagen, eller at en dom skal bruges i forhold til andre – eventuelt et forsikringsselskab eller en forretningsforbindelse.

Sagsbehandlingstiden er meget forskellig. Varigheden kan strække sig fra ¾ år til 3-4 år, afhængigt hvor mange komplikationer, man kommer ud for, fx inddragelse af yderligere parter, gennemførelse af syn og skøn eller anke til landsretten.

Man kan møde som selvmøder – dvs. uden at lade sig repræsentere ved advokat. Men ved ikke helt små sager er det ikke almindeligt, at en part undlader at lade sig repræsentere ved advokat. Se herom under afsnittet ”Småsagsprocessen”.

Omkostningerne ved civile sager er noget mindre end ved voldgift, idet dommerne er på det offentliges lønningsliste. Der betales dog en retsafgift i forhold til sagens økonomiske størrelse.

Når der er gået 14 dage fra en domsafsigelse, kan den eksekveres (dvs. at kravet kan overgives til behandling ved fogedretten, hvis den domfældte ikke frivilligt betaler inden for de nævnte 14 dage). Fogedretten kan bruge dommen som fundament for en fogedsag, hvor fogeden inddriver det skyldige beløb, som følger af dommen.

Anker den domfældte inden for de 14 dage, suspenderes eksekutionsfristen og ankeinstansens afgørelse må afventes.

Læs mere om civile retssager på domstolenes hjemmeside

Forenklet inkassoproces

Du kan vælge den forenklede inkassoproces, hvis du har en klar forventning om, at skyldneren er enig i kravet, og kravet ikke overstiger 100.000 kr. eksklusive renter og omkostninger.

Når betalingsfristen overskrides, fremsender man en påkravsskrivelse (en rykkerskrivelse), der skal indeholde et varsel på min. 10 dage til at foretage indbetaling af det skyldige beløb. Overhøres dette varsel, udfylder man blanketten ”Betalingspåkrav” og sender den til fogedretten ved den byret, hvor skyldner har bopæl eller virksomhedsadresse, hvis skyldner er en virksomhed.

Alle rubrikker i blanketten skal være udfyldt, ellers kan sagen afvises alene af denne grund, og grundafgiften er tabt. Det er derfor en god ide at læse vejledningen.

Grundafgiften for betalingspåkravet er 400 kr., hertil kommer en tillægsafgift på op til 300 kr. Tillægsafgiften afhænger af hvilke tilvalg kreditor foretager ved udfyldelse af blanketten. Indbetales tillægsafgift for en ydelse, der ikke anvendes, tilbagebetales afgiften til kreditor.

Kravet forkyndes herefter for skyldner, som får 14 dage til at komme med bemærkninger / indsigelser, hvorefter sagen kan udvikle sig på følgende måder:

  • Kommer der ikke indsigelser får betalingspåkravet en påtegning om, at kravet har virkning som en dom. Dette dækkes af grundafgiften. Herefter kan fogedretten, hvis kreditor har ønsket dette, foretage udlæg hos skyldner og dermed give kreditor sikkerhed for sit krav ved udlæg i fx biler, ejendomme eller andet. Fogedretten vil i så fald indkalde både kreditor og skyldner til et møde i fogedretten. Dette koster en tillægsafgift på 300 kr.
     
  • Kommer der indsigelser fra skyldner, kan fogedretten ikke behandle sagen. Fogedretten kan så afslutte sagen eller, hvis kreditor ønsker det, sende sagen direkte videre til civilretten. Dette er indeholdt i tillægsafgiften på 300 kr.         

  • Hvis skyldner allerede er insolvent, og har afgivet insolvenserklæring i en anden fogedsag, er skyldner ”fredet” i seks måneder. Det samme gælder ved konkurs, gældssanering, tvangsakkord eller betalingsstandsning. I denne periode kan skyldner ikke indkaldes til møde i fogedretten, og der kan ikke foretages udlæg, men kreditor kan stadig have interesse i at få betalingspåkravet forkyndt for kreditor for at få kravet fastslået som ved dom. Dette kan ske indenfor grundafgiften på 400 kr.

Betaling til fogedretten kan ikke ske kontant, men skal ske ved overførsel til rettens bankkonto.

Har en skyldner fået en påtegning om, at betalingspåkravet har virkning som dom, kan skyldner efter visse betingelser få sagen genoptaget.

Tidsmæssigt er denne metode væsentlig hurtigere, end både retssager og småsager efter småsagsprocessen, men det forudsætter, at kravet er ubestridt.

Du kan læse mere om den forenklede inkassoproces på domstolenes hjemmeside

Dansk Byggeri har udarbejdet en Vejledning til skabelonerne for rykkerskrivelser og inkassovarsel m.v. Læs vejledningen her

Dansk Byggeri har udarbejdet tre skabeloner for henholdsvis a) rykkerskrivelse nr. 1, b) rykkerskrivelse nr. 2 og c) rykkerskrivelse nr. 3 inkl. inkassovarsel. Se skabelonerne her

Småsagsprocessen

Sager om økonomisk værdi på højest 50.000 kr. eksklusive renter og omkostninger, og de fleste sager uden økonomisk værdi, kan føres som småsager.

Sagerne er egentlige retssager, der føres ved de civile domstole, men det sker efter mere enkle regler og krav end sædvanlige retssager ved civile domstole.

Parterne kan aftale, at en sag skal føres efter reglerne om småsager.

Retten hjælper parterne med sagens forberedelse og vejleder om juridiske problemstillinger undervejs. Systemet er baseret på, at parterne ikke har behov for advokat til at føre sagerne. Dermed holdes omkostningerne på denne type sager nede.

Hvis sagen er kompliceret, kan retten dog bestemme, at sagen skal føres efter de almindelige regler, og at parterne skal benytte advokat.

Sagen behandles af en juridisk dommer ved retten, som både vejleder og dømmer i sagen.

Sagen startes ved, at sagsøger udfylder en stævningsblanket, som indsendes til retten sammen med en kopi for hver sagsøgt, der er i sagen. Blanketten findes på www.domstol.dk under blanketter. Samme sted findes en vejledning til blanketten. På blanketten anføres sagsøgers krav og begrundelse for kravet.

Stævningsblanketten indsendes til retten på det sted, hvor modparten har bopæl eller virksomhedsadresse, hvis modparten er en virksomhed.

Herefter får sagsøgte en frist til at indlevere et svarskrift, hertil kan anvendes en svarblanket, som også findes på www. domstol.dk. Fristen er typisk på 14 dage. Svarskriftet skal indeholde sagsøgtes stilling til sagen.

Når svarskrifter foreligger, træffer retten beslutning om, hvad der så skal ske i sagen.

Hvis retten vurderer, det er hensigtsmæssigt, kan parterne indkaldes til et møde om sagen, evt. kan sagen søges forligt. Det kan også være relevant at afholde et syn og skøn eller få indhentet sagkyndige erklæringer. I givet fald er retten behjælpelig hermed.

Udebliver en part fra et retsmøde eller med et processkrift til retten, kan denne dømmes som udeblevet. Det vil som udgangspunkt medføre, at den anden får medhold i sagen.

Sagen afsluttes med et retsmøde, der kaldes en hovedforhandling, hvor parterne og eventuelle vidner kan afgive deres forklaring i sagen. Opnås der ikke enighed på dette møde, vil retten afsige en skriftlig dom, typisk indenfor 14 dage.

Hovedforhandlingen er offentlig, så eventuelle interesserede kan frit tage plads i retssalen og overvære sagen.

Sagerne afsluttes med en dom, som kan ankes til landsretten, ankefristen er fire uger fra dommens afsigelse.

En ankestævning kan indleveres ved byretten, som sender sagen videre til landsretten, hvor anken behandles skriftligt. Byretten vil vejlede om fremgangsmåden. Der findes en blanket til ankestævningen.

Helt små sager, hvor sagens genstand ikke overstiger 10.000 kr. kan dog ikke ankes uden særlig tilladelse. Parterne kan også aftale, at sagen ikke kan ankes.

Sager, hvor der er afsagt dom over domfældte, fordi denne er udeblevet, kan ikke ankes, men muligvis genoptages.

Dommen kan efter 14 dage eksekveres, dvs. at kravet kan overgå til behandling i fogedretten, hvis den domfældte ikke betaler inden for de 14 dage. Hvis sagen ankes, inden de 14 dage er gået, kan sagen ikke behandles i fogedretten, før landsretten har truffet afgørelse i sagen.

Det er muligt at søge retshjælp til sagens behandling, hvis sagsøger har en retshjælpsforsikring, men ofte stiller forsikringen krav om, at sagen i så fald skal føres af en advokat.

Sagsbehandlingstiden afhænger af, hvad der skal ske i sagen, men som udgangspunkt er disse sager væsentligt hurtigere at gennemføre end sædvanlige retssager.

Retsafgiften er på 500 kr. som betales samtidig med indlevering af stævningsblanketten. Den part, der taber sagen, kan blive pålagt at betale omkostninger til modparten, disse fastsættes af retten under hensyn til kravets størrelse og sagens omkostninger. Omkostningerne i disse sager er dog væsentligt lavere end i sager vedrørende større værdi, og hvor der medvirker advokater.

Du kan læse mere om småsagsprocessen på domstolenes hjemmeside

Retsmægling

Retsmægling er en frivillig måde at løse en konflikt på.

Ideen med retsmægling er, at en mægler hjælper sagens parter til selv at finde en løsning på sagen. Mægleren skal hjælpe, men kan ikke træffe afgørelse i sagen.

Det er en betingelse for at kunne anmode om retsmægling, at der er anlagt en retssag ved retten, og at begge parter er enige om at forsøge retsmægling, samt at retten vurderer at sagen er egnet.

Mægleren udpeges af retten og kan være en dommer, en jurist eller en advokat. Det kan dog ikke være den dommer, der allerede er involveret i retssagen. Alle mæglere skal have gennemgået en særlig uddannelse i retsmægling. Retsmægling tilbydes ved alle domstole, undtagen Højesteret.

Mæglere holder møde med parterne og eventuelt deres advokater. Ved mødet forsøger parterne i fællesskab at klarlægge tvisten, omfanget og årsagen hertil.

Mæglerens opgave er at få parterne til at forstå både deres eget og modpartens syn på sagen, samt hjælpe parterne med at finde den egentlige årsag til tvisten. Herefter kan parterne muligvis selv finde en løsning på tvisten, der gør parterne i stand til at komme videre.

Ofte viser det sig, at nogle tvister kan løses bedre ved retsmægling end ved en retssag, da parterne ofte skal kunne samarbejde bagefter. Fokus ved mægling er rettet på, hvorfor parterne er blevet uenige, og målet er en løsning, som tager hensyn til begge parters behov.

Mødet holdes i en af rettens lokaler, eller andet sted efter aftale. Normalt deltager begge parter personligt og samtidigt, men andet kan aftales.

Retsmægling er afsluttet, når parterne har fundet frem til en løsning på sagen. Mæglingen kan også afsluttes, hvis en af parterne ønsker det, eller hvis mægleren vurderer det. Løses sagen ikke ved mægling, fortsætter sagen i retten, som en sædvanlig retssag.

Det er parterne selv, der aftaler, hvordan sagen skal løses og dermed også parterne selv, der aftaler konsekvenserne af aftalen og af eventuel misligholdelse af aftalen.

Mæglerens deltagelse er gratis, men parterne skal selv betale egne advokatomkostninger. Parterne vælger selv i hvilket omfang, der skal deltage advokater.

Tidsmæssigt kan det være en hurtigere måde at løse en konflikt på. Varigheden afhænger dog af, hvor mange møder det er nødvendigt at afholde mellem parterne.

Retsmægling er ikke offentlig og løsningerne offentliggøres ikke.

Læs mere om retsmægling på domstolenes hjemmeside

Mediation

Mediation/konfliktmægling minder om retsmægling. Mediation er frivilligt og kræver, at begge parter er interesseret i og indstillet på at løse sagen på denne måde.

Ideen med mediation/konfliktmægling er, at parterne via en neutral tredje part selv skal finde frem til en løsning på sagen. Mens retsmægling kan iværksættes i forbindelse med en verserende retssag, kan mediation opstartes uden, at der er en verserende retssag. Parterne kan blive enige om at forsøge denne model og kan selv tage kontakt til en tredjepart, der kan fungere som mediator/mægler.

Der findes forskellige private firmaer, der tilbyder mediation/mægling. Priserne må aftales med det pågældende firma, ligesom fordeling af omkostninger, reglerne om fortrolighed og selve proceduren må aftales mellem parterne, før mediationen opstartes. En professionel mediator vil kunne hjælpe parterne hermed.

Parterne vælger selv, om advokater må deltage, og i givet fald i hvilket omfang.

Tidsrammen afhænger af tvisten og parterne, ligesom det beror på parterne selv, om aftalen skal nedskrives, og hvilke konsekvenser aftalen skal have, herunder ved eventuel misligholdelse.

Mediation egner sig ofte til erhvervsforhold, hvor parterne skal kunne samarbejde bagefter.

Se film, hvor Juridisk chef i Dansk Byggeri, Louise Dahl Krath Jensen, fortæller om, hvordan mediation kan løse tvister i byggebranchen.

Voldgift

Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed behandler tvister mellem byggeriets parter.

Er AB 92 vedtaget, hvilket er tilfældet, såfremt entreprenøren i sit tilbud har henvist til AB 92 eller Dansk Byggeris standardforbehold, fremgår det af reglernes § 47, at tvister afgøres ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed.

Der gælder dog det særlige, at en forbruger - dvs. en person, der ikke optræder erhvervsmæssigt, men som privat person - ikke på forhånd kan forpligte sig til at lade tvister afgøre ved voldgift. Dette fremgår af voldgiftslovens § 7, stk. 2.

Der er derimod intet til hinder for, at voldgiftsaftale indgås efterfølgende, dvs. når den juridiske tvist er opstået, ligesom den private forbruger, hvis han ønsker det, kan vælge at fastholde den erhvervsdrivende på voldgiftsaftalen.

Voldgiftssagen indledes med, at den, der vil have en retlig afgørelse, indsender et såkaldt klageskrift – hvilket svarer til en stævning – til Voldgiftsnævnet. I praksis vil dette kræve, at den pågældende har antaget advokat, der forestår voldgiftssagens anlæg og gennemførelse på klientens vegne.

Foruden omkostninger til advokaten, der fastsættes på grundlag af sagens størrelse og den medgåede tid, skal der indbetales depot til voldgiftsretten for omkostningerne til denne. Størrelsen af dette beløb afhænger af sagens størrelse, og om der skal medvirke en eller tre dommere. Er sagen kompliceret og trækker den i langdrag, vil voldgiftsnævnet kunne opkræve yderligere beløb.

Sagen vil typisk trække ud, hvis der skal gennemføres syn og skøn. Syn og skøn er et særligt bevismiddel med henblik på at få klarlagt de faktuelle forhold vedrørende byggeriet og få prissat evt. udgifter for afhjælpning af foreliggende mangler.

Ellers vil forløbet af en voldgiftssag helt overordnet foregå som en almindelig civil sag ved de almindelige domstole. Sagen forberedes gennem udveksling af processkrifter m.v., hvorefter sagen afsluttes med domsforhandling eller hovedforhandling. Dette er en mundtlig præsentation for retten med afhøring af vidner og afsluttende med procedure, hvorefter dommerne træffer afgørelse enten i form af en forligstilkendegivelse eller afsigelse af kendelse.

Stedet for hovedforhandlingen er ofte i nærheden af parternes hjemsted. I praksis lejes et lokale på et hotel i den pågældende by. Er parterne hjemmehørende i hovedstadsområdet, foregår sagen i Voldgiftsnævnets lokaler, Vesterbrogade 2 B III, 1620 København V.

Fra start til slut vil en almindelig voldgiftssag strække sig over 1-2 år.

De samlede omkostninger ved gennemførelse af en voldgiftssag varierer betydeligt. De største poster er advokathonorarer, voldgiftsrettens omkostninger og udgifter til evt. syn og skøn. Omkostningerne fordeles mellem parterne i forhold til, om klager helt eller delvist har fået medhold i sit krav, respektive om indklagede frifindes.

Mange erhvervsdrivende har i deres forsikringspolicer bestemmelser om retshjælpsdækning, hvilket indebærer en væsentlig reduktion i det nettoomkostningsbeløb, den pågældende selv må bære.

Såfremt en kendelse ikke opfyldes, vil der være mulighed for at få kravet eksekveret ved fogedrettens hjælp. I praksis er det dog sjældent, det kommer så vidt.

Ligesom ved de almindelige domstole er der mulighed for at inddrage yderligere parter i sagen ved såkaldt adcitation. En indklaget entreprenør vil således kunne inddrage sin underentreprenør eller leverandør i voldgiftssagen. Det forudsætter naturligvis, at der i dette retsforhold også er aftalt voldgift, eksempelvis via en henvisning til AB 92.

Voldgiftskendelse vil efter parternes tilladelse kunne offentliggøres i anonymiseret form. Det vil normalt være i Kendelser om fast Ejendom og/eller Tidsskrift for Bygge- og Boligret.

Du kan læse mere om voldgift på Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomheds hjemmeside

Syn og skøn

Syn - og skøn er et stærkt bevismiddel, der bruges til at løfte beviset for den argumentation, der begrunder den nedlagte påstand.

Reglerne om syn og skøn ved henholdsvis voldgift og de almindelige domstole er ikke principielt forskellige. I begge tilfælde bringes en skønsmand i forslag, og parterne har lejlighed til at forholde sig til, om de måtte have indsigelser, fx vedrørende skønsmandens inhabilitet.

Formuleringen af spørgsmål og parternes enighed eller navnlig mangel på samme, har traditionelt givet anledning til meget skriveri og forhaling af processen. Siden juli 2014 behøver parterne ikke være enige i formuleringerne, idet hver part i udgangspunktet har ret til at stille de spørgsmål, han ønsker besvaret.

Når skønsmandens erklæring foreligger, kan der stilles yderligere/supplerende spørgsmål, og det er helt sædvanligt med flere tillægserklæringer.

Skønsmændene vil typisk blive indkaldt til sagens hovedforhandling til såkaldt afhjemling, dvs. ”afhøring” om skønsmandens grundlag for at svare, som han har gjort, og som det er kommet til udtryk i skønserklæringen.

Syn og skøn kan dog også gennemføres uden anlæg af rets- eller voldgiftssag. Ofte kan den efterfølgende sag så undgås, hvis forlig etableres, når parterne har gennemgået skønserklæringen.

Forenklet voldgift

Forenklet voldgift kan gennemføres, hvis parterne i entreprisekontrakten eller senere har indgået aftale herom.

Forenklet voldgift ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed er i forhold til almindelig voldgift en hurtigere og billigere måde at få afgjort en sag på.

Den forenklede voldgift består alene af én dommer. Sagens forløb er hurtigere, fordi der kun udveksles to processkrifter, nemlig klageskrift og svarskrift. Svarskrift skal være indgivet senest 30 dage efter klageskriftet. Det er ikke muligt at udmelde syn og skøn under sagen. Hvis der i den enkelte sag er behov for det, kan dommeren i stedet for besigtige det byggeri eller anlæg, som sagen drejer sig om.

Efter reglerne om forenklet voldgift skal sagen være mundtligt forhandlet senest 90 dage efter sagens anlæg, og dommeren skal afsige kendelse senest 14 dage efter forhandlingen. En afgørelse ved forenklet voldgift er bindende for parterne og kan ikke ankes.

Målet er, at der makismalt går 3½ måned fra sagens anlæg, til konflikten er endeligt løst ved en voldgiftskendelse.

Med færre sagsskridt og forkortet sagsbehandlingstid vil tidsforbruget være mindre og normalt betyde færre advokatomkostninger. Endvidere er der kun én voldgiftsdommer, hvorfor omkostningerne til voldgiftsretten også er mindre end ved almindelig voldgift, hvor der normalt er tre voldgiftsdommere.

Det er ikke alle tvister, som er egnet til afgørelse ved forenklet voldgift. Store og komplicerede sager, som primært vedrører juridiske spørgsmål, eller som angår flere fagområder, vil typisk ikke være egnet til behandling ved forenklet voldgift. Derimod vil mindre sager af hovedsageligt teknisk karakter med fordel kunne afgøres ved forenklet voldgift. Når en tvist er opstået, kan parterne vurdere sagen og aftale forenklet voldgift, hvis sagen egner sig hertil. Men parterne kan allerede ved kontraktens indgåelse forholde sig til muligheden for at få afgjort potentielle tvister ved forenklet voldgift.

Ved mindre entrepriser kan man i kontrakten aftale, at tvister skal afgøres ved forenklet voldgift, da en tvist vil angå mindre beløb.

Ved større entrepriser kan parterne i kontrakten indsætte en hensigtserklæring, som udtrykker parternes fælles vilje til at søge tvister afgjort ved forenklet voldgift, hvis konflikten konkret findes egnet til forenklet voldgiftsbehandling.

Man kan ikke på forhånd forpligte en forbruger til at lade tvister afgøre ved forenklet voldgift. Når tvisten derimod er opstået vil forbrugeren dog være bundet af en aftale om, at tvisten skal afgøres ved forenklet voldgift.

Du kan læse mere om forenklet voldgift på Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomheds hjemmeside

Dansk Byggeri har udarbejdet en Vejledning til skabelonerne for rykkerskrivelser og inkassovarsel m.v. Se vejledningen her

Sagkyndig beslutning

En sagkyndig beslutning er en hurtig måde at få afgjort, hvorvidt en part har ret til at kræve udbetaling på en arbejdsgaranti eller en betalingsgaranti.

Sagkyndig beslutning er en hurtig måde at få afgjort uenighed om, hvorvidt en part har ret til at kræve udbetaling fra en stillet entreprenør- eller betalingsgaranti, jf. AB 92 §§ 6 og 7 / AB 18 §§ 9 og 10.

Sagkyndig beslutning kan også anvendes efter AB 92, hvis der er tvivl om berettigelsen af tilbageholdte betalinger og modregning, jf. AB 92 § 46.

Det er en forudsætning for at kunne begære sagkyndig beslutning iværksat, at parterne har aftalt, at proceduren kan anvendes. Dette er automatisk aftalt, hvis parterne har vedtaget AB 92 eller AB 18 (eller ABT 93 / ABT 18), da reglerne om sagkyndig beslutning følger af AB 92 § 46 / AB 18 § 67.

Du kan læse mere om sagkyndig beslutning på Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomheds hjemmeside

Mægling og mediation ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed

Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed har regler for mægling og mediation.

Forskellen på mægling og mediation er, at mægleren kan komme med forslag til, hvordan parterne kan forlige sagen. Mægleren forholder sig derfor faktisk og fagligt til de oplysninger, som parterne fremkommer med under mæglingsprocessen. Der er derfor en væsentlig forskel på retsmægling og mægling ved Voldgiftnævnet.

Mediatorens funktion er derimod alene at være en neutral forhandlingsleder, som hjælper parterne til selv at finde en løsning på konflikten. 

En mæglings-/mediationsproces iværksættes ved anmodning til Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. Anmodningen skal indeholde en kort redegørelse om tvisten, så Voldgiftsnævnet kan udpege en egnet mægler/mediator. Hver part bliver bedt om at indbetale et lige stort depositum til sikkerhed for betaling af sagsomkostninger til mægler/mediator og Voldgiftsnævnet.

Det aftales i fællesskab mellem mægler/mediator og parterne, hvordan processen skal tilrettelægges, herunder hvornår der skal afholdes møde(r), og om parterne er repræsenteret ved advokat eller ej. 

En mæglings-/mediationsproces skal normalt være afsluttet inden 15 kalenderdage fra udpegningen af mægler/mediator.

Hvis processen ender med, at parterne er blevet enige om en forligsmæssig løsning af sagen, udarbejdes der sammen med mægler/mediator en egentlig forligsaftale, som underskrives af parterne. En sådan aftale er bindende, og der kan altså ikke senere anlægges en voldgiftssag om samme spørgsmål, hvis den ene part fortryder forliget.

Hvis mæglings-/mediatorprocessen ikke ender med en forligsaftale, så er ingen af parterne bundet af de oplysninger eller forligstilbud, som er fremkommet under mæglings-/mediationsprocessen. Processen er fortrolig, idet parterne fra begyndelsen af processen forpligter sig til ikke at videregive oplysninger, som den anden er fremkommet med under forhandlingerne. Skriftlige dokumenter, som er udarbejdet under mæglings-/mediationsprocessen, kan ikke fremlægges i en eventuel senere voldgiftssag.

Størrelsen af honoraret til mægler/mediator fastsættes af Voldgiftsnævnet efter medgået tid. De samlede omkostninger forbundet med mæglings-/mediationsprocessen deles mellem parterne, medmindre andet er aftalt i et eventuelt forlig. Hver part afholder eventuelle egne omkostninger til advokat eller andre rådgivere.

Du kan læse mere om mægling og mediation ved voldgiftsnævnet på Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomheds hjemmeside

Byggeriets Ankenævn

Ankenævnet er oprettet med det formål at behandle sager, der indbringes af en forbruger.

De fleste sager mellem en forbruger og en håndværksvirksomhed om mangler ved et håndværksarbejde vil blive behandlet ved Byggeriets Ankenævn. Dette skyldes bl.a., at forbrugeren sjældent vil kunne opnå retshjælpsforsikring eller fri proces til at føre sagen for domstolen/Voldgiftsnævnet, før der er truffet en ankenævnsafgørelse.

Byggeriets Ankenævn er et godkendt privat ankenævn, som er karakteriseret ved, at de sager, som nævnet kan behandle, og den måde som sagerne behandles på, er beskrevet i Ankenævnets vedtægter.

Nævnet består af en formand, der er landsdommer og et lige antal medlemmer udpeget af Dansk Byggeri og Forbrugerrådet/Parcelhusejernes Landsforening. Nævnets sammensætning skal sikre, at sagerne bliver behandlet juridisk forsvarligt, og at dommeren kan trække på nævnets sagkyndige medlemmer, hvad angår håndværksfaglige og forbrugermæssige input.

Til Ankenævnet er knyttet et sekretariat, som har til opgave at besvare henvendelser til nævnet og til at forberede klagesager til nævnsbehandling.

Ankenævnet er oprettet til udelukkende at behandle klager, der indbringes af en forbruger. Herved forstås efter Ankenævnets vedtægter en ejer, andelshaver eller lejer af en privat bolig, som på eget initiativ og for egen regning har fået udført et håndværksarbejde på egen bolig, og i det omfang arbejdet er til ikke-erhvervsmæssig udnyttelse.

Klager kan først indgives til Ankenævnet, når byggeriet er færdiggjort, og der opstår en tvist mellem forbrugeren og håndværkeren, som parterne ikke kan løse. Forbrugeren kan også indbringe en sag for Ankenævnet, efter at håndværkeren har anlagt sag ved domstol eller voldgiftsret, idet forbrugeren kan bede retten om at udsætte behandlingen, indtil sagen har været behandlet i Ankenævnet.

Ankenævnet er fagligt begrænset til at behandle klager over nybyggeri, ombygnings- tilbygnings- og reparationsarbejder vedrørende maler-, murer-, tømrer-, snedker-, køkken-, stenhugger-, tække-, kloak-, brolægger-, gulv-, anlægsgartner- og jordarbejder (dog ikke arbejder vedrørende forurenet jord), samt klager over leverancer af vinduer, yderdøre og køkkenelementer. For nybyggeri gælder også den begrænsning, at ankenævnet er afskåret fra at behandle sager, hvor den samlede entreprisesum overstiger 1 million kr. inklusiv moms.

Ankenævnet kan som udgangspunkt behandle alle forhold i tvist, men Ankenævnet kan dog afvise at behandle klager, der ikke er egnet til nævnsbehandling på grund af deres vanskelige eller principielle juridiske karakter eller på grund af usikkerheden om bedømmelsen af de fremkomne oplysninger.

Inden forbrugeren indbringer sagen for Ankenævnet, skal der være klaget til håndværksvirksomheden, og denne skal have afvist klagen eller undladt at reagere.

En Ankenævnssag starter ved, at forbrugeren indsender en klage på et standardklageskema. Sekretariatet fremsender klagen til håndværksvirksomheden, som har mulighed for at fremkomme med sine kommentarer i et svarskema. I de fleste sager vil det være nødvendig at få oplyst sagen gennem et syn og skøn, og sekretariatet sender sagens bilag til en af nævnet udmeldt skønsmand. Skønsmanden leder skønsforretningen og udarbejder skønstemaet sammen med parterne. Skønsmanden har også mulighed for at mægle forlig mellem parterne. Efter skønsforretningen udarbejder skønsmanden sin skønserklæring, som sendes til Ankenævnet, og herefter sendes erklæringen til forbrugeren og håndværksvirksomheden, som begge har mulighed for at afgive kommentarer til erklæringen. Når sagen er oplyst færdig, afsiger Ankenævnet en kendelse. Kendelsen sendes til sagens parter.

Sagsbehandlingen ved Ankenævnet foregår udelukkende på det beskrevne skriftlige grundlag og hverken forbrugeren eller den erhvervsdrivende har adgang til at afgive mundtlige forklaringer for Ankenævnet, ligesom de har ikke adgang til at overvære nævnets møder.

Sagsbehandlingen er baseret på at afgøre den del at en tvist, der er opstået mellem forbrugeren og håndværksvirksomheden, og det er derfor ikke muligt at inddrage andre parter i sagen, hverken underentreprenører, rådgivere eller leverandører.

Sagsbehandlingstiden skal i gennemsnit påregnes at være 4-6 måneder.

Nævnets afgørelser er ikke bindende for forbrugeren, som derfor har mulighed for indbringe tvisten for domstolene, mens DI Dansk Byggeris vedtægter pålægger medlemmerne at følge en afgørelse fra Ankenævnet.

Udgifterne ved behandling af sager for Ankenævnet betyder p.t., at forbrugeren skal betale et klagegebyr på 300 kr., når sagen indbringes, men at gebyret bliver tilbagebetalt, hvis forbrugeren får medhold i sin klage.

Hvis der afholdes syn og skøn godkender Ankenævnet skønsmandens honorar. Nævnet vil samtidig med, at der afsiges kendelse i sagen træffe beslutning om fordeling af skønsomkostningerne mellem parterne. I forhold til forbrugeren er der sat et loft for omkostninger på 3000 kr., mens der i forhold til håndværksvirksomheden ikke er fastsat noget loft.

Herudover kan der pålægges håndværksvirksomheden at betale et sagsbehandlingsgebyr på op til 10.000 kr.

Ankenævnet tager ikke stilling til eventuelle advokatomkostninger. Det betyder, at hvis parterne vælger at lade sig repræsentere ved advokat, må de selv betale egne advokatomkostninger.

Afgørelser, som afsiges af Ankenævnet, bliver i almindelighed kun sendt til parterne, og vil ellers ikke være offentlig tilgængelige. Men efterlever håndværksvirksomheden ikke en afgørelse, vil kendelsen og virksomhedens navn blive offentliggjort på Ankenævnets hjemmeside i 1 år.

Du kan læse mere på Byggeriets Ankenævns hjemmeside

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte DI Dansk Byggeri