Webinar: Gør din transportvirksomhed klar til CO2-rapportering
Kravene til at indsamle og dokumentere CO2-data stiger i erhvervslivet. Nogle godstransportvirksomheder rammes direkte af rapporteringskravene i de nye ESG-regler, mens andre rammes indirekte af nye krav og forventninger fra kunder og leverandører.
Afspilning af webinar kræver medlemsskab af: BSC Godstransport ATL
Med den digitale læringsplatform Klimaklar Produktionsvirksomhed (klimaklarproduktionsvirksomhed.dk), kan godstransportvirksomheder lære at indsamle og forstå virksomhedens CO2-data, hvordan virksomheden kan sætte realistiske CO2-reduktionsmål og hvordan der bør kommunikeres om klimaarbejdet.
- Klimaklar Produktionsvirksomhed er et tilbud til især mindre og mellemstore virksomheder der gerne vil i gang med at strukturere og skabe overblik i arbejdet med CO2-data. Der er meget viden og hjælp at hente og spørger man blandt andet hos transportvirksomheden Vendelbo Spedition, der har testet værktøjet, er det bestemt en platform, der åbner muligheder. Derfor opfordrer jeg ATL’s medlemmer til også at prøve det af, siger Lars William Wesch, branchedirektør, ATL.
Klimaklar Produktionsvirksomhed er et samarbejde mellem Dansk Industri og Industriens Fond og er oprindeligt udviklet til fremstillingsvirksomheder, men er nu også åben for virksomheder med branchekoder inden for vejgodstransport, dagrenovation, flyttevirksomhed m.v.
På ATL og DI Transports webinar vil du:
- Få en rundvisning på den digitale læringsplatform, hvor du kan finde online læringsmoduler, læringsmøder, 1:1 rådgivning og andre hjælpefunktioner.
- Høre en tidligere deltagende transportvirksomhed fortælle om deres foreløbige erfaringer med at bruge Klimaklar Produktionsvirksomhed
- Få tips til, hvordan du kan tilrettelægge dit forløb og få mest muligt ud af din deltagelse
- Stille spørgsmål til platformen.
Program
-
-
Kl. 10 Velkomst og introduktion til webinaret
v/Lars William Wesch, ATL – Transportens Arbejdsgivere
-
Kl. 10.05 Kort status på, hvor jeres virksomhed står i dag?
v/Pernille Wissing Madsen, Klimarådgiver, Klimaklar Produktionsvirksomhed
-
Kl. 10.10 Introduktion til særforløbet Klimaklar+
v/Pernille Wissing Madsen, klimarådgiver i Klimaklar Produktionsvirksomhed
-
Kl. 10.20 Kort rundvisning på platformen
v/Pernille Wissing Madsen, Klimarådgiver, Klimaklar Produktionsvirksomhed
-
Kl. 10.25 Sådan bruger vi Klimaklar - Case-eksempel fra transportbranchen
-
Kl. 10.40 Praktiske oplysninger
v/Pernille Wissing Madsen, Klimarådgiver, Klimaklar Produktionsvirksomhed
-
Kl. 10.45 Q & A
v/Pernille Wissing Madsen, Klimarådgiver, Klimaklar Produktionsvirksomheder, og Lars William Wesch, ATL - Transportens Arbejdsgivere
-
Kl. 10.55 Opsummering og tak for idag
-