OPS Analyser

Stor variation i kommunernes samarbejde med private virksomheder

Der er gode muligheder for at finde inspiration til et styrket samarbejdet med private virksomheder på tværs af kommunerne. Inden for de åbenlyst udbudsegnede opgaver som tekniske opgaver og støttefunktioner, herunder vej- og parkopgaver samt ejendomsdrift og -vedligehold, kan samarbejdet med private virksomheder fordobles.

Offentlig-privat samarbejde om opgaverne er et effektivt redskab til at sikre en fortsat kvalitetsudvikling, innovation og effektivisering af den kommunale opgaveløsning. Ved at finde inspiration i aktuelle samarbejder med private virksomheder på tværs af kommunegræn-serne, har kommunerne et stort potentiale for at øge det offentlig-private samarbejde.

Anm.: Indikatoren for konkurrenceudsættelse (IKU) angiver forholdet mellem konkurrenceudsatte driftsopgaver og den samlede mængde af udbudsegnede opgaver i en kommune. Best practice definferes som gennemsnittet af de ti kommuners IKU, der inden for hver hovedkonto udliciterer den største andel af de udbudsegnede opgaver. Kilde: Social- og Indenrigsministeriet, Danmarks Statistik og DI-beregninger.

Inden for de tekniske opgaver og støttefunktioner, dvs. opgaver som rengøring, vinduespolering, it-drift samt vej- og parkområdet, kan kommunerne øge samarbejdet med private virksomheder om at va-retage og udvikle opgaveløsningen fra omkring 30 pct. til knap 45 pct. Det svarer til, at ikke-borgernære opgaver for yderligere 13,7 mia. kr. kan udvikles i samspil med private virksomheder.

Tekniske opgaver

Kommunernes opgaver inden for byudvikling mv. (hovedkonto 01) samt transport og infrastruktur (hovedkonto 22) betegnes som tek-niske områder.

Anm.: Indikatoren for konkurrenceudsættelse (IKU) angiver forholdet mellem konkurrenceudsatte driftsopgaver og den samlede mængde af udbudsegnede opgaver i en kommune. IKU på landsplan er markeret med gul. Vordingborg Kommune er ikke medtaget grundet konteringsfejl. Kilde: Social- og Indenrigsministeriet, Danmarks Statistik og DI-beregninger.

I dag får kommunerne samlet set løst omkring halvdelen af de tek-niske opgaver i et offentlig-privat samarbejde, svarende til en værdi af 10,6 mia. kr.

Som det fremgår af figuren ovenfor, er der imidlertid en betydelig variation på tværs af kommunerne. De kommuner, der i mindst omfang samarbejder med private virksomheder, gør det kun i forbindelse med omkring 20 pct. af opgaverne, mens de kommuner, der gør det mest, gør det på omkring 80 pct. af opgaverne. De kommuner, der samarbejder mest med private virksomheder, gør det således i fire gange så stort et omfang som dem, der gør det mindst.

Anm.: Indikatoren for konkurrenceudsættelse (IKU) angiver forholdet mellem konkurrenceudsatte driftsopgaver og den samlede mængde af udbudsegnede opgaver i en kommune. Best practice definferes som gennemsnittet af de ti kommuners IKU, der inden for hver hovedkonto udliciterer den største andel af de udbudsegnede opgaver. Vordingborg Kommune er ikke medtaget på grund af konteringsfejl. Kilde: Social- og Indenrigsministeriet, Danmarks Statistik og DI-beregninger.

Best practice for offentlig-privat samarbejde om tekniske opgaver er mere end 75 pct., hvilket angiver gennemsnittet af de ti kommu-ner, som konkurrenceudsætter mest inden for hovedkonto 0 og 2 tilsammen. Hvis kommunerne alene øger deres brug af udbud på disse to områder til best practice, vil det svare til konkurrence om opgaver for yderligere knap 5,7 mia. kr.

Støttefunktioner

Kommunernes udbudsegnede opgaver inden for undervisning og kultur (hovedkonto 33) og administration (hovedkonto 64) kan i overvejende grad betegnes som støttefunktioner, idet der hovedsageligt er tale om udgifter, som er relateret til bygningsdrift, it og andre supportfunktioner.

Anm.: Indikatoren for konkurrenceudsættelse (IKU) angiver forholdet mellem konkurrenceudsatte driftsopgaver og den samlede mængde af udbudsegnede opgaver i en kommune. IKU på landsplan er markeret med gul. Kilde: Social- og Indenrigsministeriet, Danmarks Statistik og DI-beregninger.

Kommunerne har overordnet set et samarbejde med private om knap en fjerdedel af de udbudsegnede opgaver, hvilket svarer til udbudte opgaver for 16,6 mia. kr. Ligesom på de tekniske opgaver er der betydelig variation mellem kommunerne i forhold til andelen af opgaver, der løses i et offentlig-privat samarbejde. Selvom variationen er mindre end på det tekniske område, er der et stort potentiale for at finde inspiration i de andre kommuner.

Best practice for offentlig-privat samarbejde om støttefunktionerne er godt en tredjedel. Såfremt kommunerne også øger det offentlig-private samarbejde om støttefunktionerne til best practice, vil det svare til, at opgaver for yderligere 8 mia. kr. bliver løst i samspil med private virksomheder.

Anm.: Indikatoren for konkurrenceudsættelse (IKU) angiver forholdet mellem konkurrenceudsatte driftsopgaver og den samlede mængde af udbudsegnede opgaver i en kommune. Best practice definferes som gennemsnittet af de ti kommuners IKU, der inden for hver hovedkonto udliciterer den største andel af de udbudsegnede opgaver. Kilde: Social- og Indenrigsministeriet, Danmarks Statistik og DI-beregninger.

Velfærdsopgaver

De to sidste områder er sundhed (hovedkonto 45) og sociale opgaver (hovedkonto 56), som går ind under kategorien ”velfærdsområder”, da disse typisk er mere borgernære. Det drejer sig om udgifter relateret til kommunernes sundheds-, beskæftigelses- og plejeindsats. Det nuværende offentlig-private samarbejde på velfærdsområdet er om knap en fjerdedel af opgaverne, hvilket svarer til opgaver for 36,5 mia. kr.

Ligesom på de øvrige områder er der også på velfærdsområdet en betydelig variation på tværs af kommunerne, der spænder fra om-kring 15 til 65 pct. En del af forklaringen på dette område skyldes, at der i flere kommuner – på trods af at borgerne har frit valg – ikke findes et privat alternativ7.

Anm.: Indikatoren for konkurrenceudsættelse (IKU) angiver forholdet mellem konkurrenceudsatte driftsopgaver og den samlede mængde af udbudsegnede opgaver i en kommune. IKU på landsplan er markeret med gul. Kilde: Social- og Indenrigsministeriet, Danmarks Statistik og DI-beregninger.

Best practice for offentlig-privat samarbejde inden for velfærdsopgaverne er omkring 40 pct. Hvis alle kommunerne når det niveau, vil det svare til, at det offentlig-private samarbejde øges med en værdi på cirka 22,5 mia. kr.

Anm.: Indikatoren for konkurrenceudsættelse (IKU) angiver forholdet mellem konkurrenceudsatte driftsopgaver og den samlede mængde af udbudsegnede opgaver i en kommune. Best practice definferes som gennemsnittet af de ti kommuners IKU, der inden for hver hovedkonto udliciterer den største andel af de udbudsegnede opgaver. Kilde: Social- og Indenrigsministeriet, Danmarks Statistik og DI-beregninger.

Metode

Kommunernes konkurrenceudsættelse bliver målt ved Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU), som er fastsat af Social- og Indenrigsministeriet. IKU’en beskriver forholdet mellem konkurrenceudsatte driftsopgaver og den samlede mængde af udbudsegnede opgaver i en kommune. De konkurrenceudsatte opgaver består af de driftsopgaver, der varetages af private leverandører og kommunernes egne vundne bud.

DI definerer i denne analyse best practice som gennemsnittet for de ti kommuner, der inden for hver hovedkonto udliciterer den største andel af de udbudsegnede opgaver. Best practice for den samlede IKU svarer til, at kommunerne for hver hovedkonto når op på best practice.


 

Noter

    1. ^På denne hovedkonto ligger naturbeskyttelse, kirkegårde, redningsberedskab og faste ejendomme. Det er funktioner som stadion og fritidsanlæg, grønne områder, boliger til flygtninge og miljøtilsyn, der er blandt de største poster.
    2. ^På denne hovedkonto ligger kollektiv trafik, havne og kommunale veje. Det er poster som vintertjeneste, vejvedligeholdelse, busdrift, parkering og driftsbygninger, der er blandt de største poster.
    3. ^På denne hovedkonto ligger folkeskolen, ungdomsuddannelser og kulturel virksomhed. Det er funktioner som drift og administration i folkeskolen og ungdomsuddannelser, biblioteker og museer, der er blandt de største poster mellem de ud-budsegnede opgaver i denne kategori.
    4. ^På denne hovedkonto ligger den administrative organisation, erhvervsudvikling og lønpuljer. Det er funktioner som fælles it og telefoni, administrationsbygninger, driften af udbetalingen af tjenestemandspensioner samt turisme, der er blandt de største poster.
    5. ^På denne hovedkonto ligger de kommunale sundhedsudgifter. Det er funktioner som genoptræning, tandpleje og sundhedsfremme, der er blandt de største poster.
    6. ^På denne hovedkonto ligger aktivering, administration af førtidspension og kontanthjælp, dagtilbud, hjemmehjælp, tilbud til udlændinge samt unge og voksne med særlige behov. Det er funktioner som den personlige pleje og praktiske hjælp, opholdssteder til unge, administration af udbetaling af kontanthjælp og førtidspension, der er blandt de største poster på denne hovedkonto.
    7. ^DI, 28. marts 2019: I mere end halvdelen af kommunerne har ældre ikke et alternativ til kommunale plejeboliger.

Relateret