I 2050 er hver tiende dansker mindst 80 år
I dag er godt hver tyvende dansker mindst 80 år gammel. I de kommende år vil denne gruppe stige markant og i 2050 vil næsten hver tiende dansker være mindst 80 år.
I løbet af de næste 25 år vil antallet af ældre stige markant i Danmark. I dag er der godt 300.000 danskere, der er mindst 80 år gamle, mens der i 2050 forventes dobbelt så mange. Hvis man ser det i forhold til hele befolkningen er udviklingen næsten lige så markant. I 2023 er det ca. hver tyvende dansker, der har fejret sin 80 års fødselsdag, mens det i 2050 vil være næsten hver tiende.
Udfordringen ved en stigende andel ældre i samfundet er, at man må forvente et øget pres på for eksempelvis sundhed og ældrepleje. Og stigningen i andelen af ældre er så stor, at behovet for pleje vil vokse, selvom de ældre generelt bliver sundere og mindre
plejekrævende. F.eks. udgjorde de gennemsnitlige omkostninger til en 85-årig i 2018 ca. 172.000 kr. (2023-niveau), hvilket var ca. 73.000 kr. mere end for en 75-årige.
Det er samtidig en udvikling med store geografiske forskelle. Andelen af ældre er stigende overalt, men især i hovedstadsområdet stiger andelen af ældre markant langsommere frem mod 2050. Her er der flere kommuner, hvor stigningen er mindre end tre procentpoint.
Modsat er stigningen i andre dele af landet på mere end syv procentpoint – oftest i kommuner, der ligger længere væk fra de større byer, som f.eks. Læsø, Langeland, Halsnæs og Odsherred kommuner. Generelt kommer vi derfor til at se ind i nogle årtier, hvor der i visse dele af landet kan være ekstraordinære store udfordringer med at skaffe tilstrækkelige velfærdsmedarbejdere til at levere de velfærdsydelser til ældre, som der efterspørges.
Hvis man grupperer de forskellige typer kommuner efter hvor tæt, de ligger på en storby med mindst 45.000 indbyggere, så springer forskellene i øjnene. I dag er det godt fire pct. af indbyggerne i større bykommuner, der er mindst 80 år gamle, mens det i landkommuner er mere end seks pct. Og frem mod 2050 stiger andelen med yderligere knap fire procentpoint i storbykommuner, mens det er yderligere godt seks procentpoint i landkommuner. Altså en større stigning fra et højere udgangspunkt i landkommuner.