Grafik: Dansk Industri
27.03.23 OK2023 Nyheder

Brevkassen: Hvornår kan vi hente de nye overenskomster?

Flere virksomheder vil gerne vide, hvornår de nye overenskomster er klar, så de kan hente dem på hjemmesiden eller bestille trykte eksemplarer. Log ind og læs svaret her.

Vi kan ikke oplyse en bestemt dato, men der går et stykke tid endnu, før det bliver muligt at downloade de nye overenskomster på di.dk og bestille dem i trykt form.

De nye overenskomstaftaler skal først vedtages og herefter redigeres og gøres klar, før du kan hente og bestille dem på di.dk. Mange af de nye overenskomster skal desuden trykkes, før de kan bestilles via hjemmesiden. Det tager lidt længere tid.

Industrienes overenskomster klar først

Forligsmanden har fremlagt et mæglingsforslag, som skal vedtages af både lønmodtagere og arbejdsgivere, før de nye overenskomster træder i kraft. Forligsmanden offentliggør resultatet af afstemningen om overenskomstfornyelsen 2023 onsdag den 12. april på et tidspunkt efter kl. 10.

Hvis det bliver et ja, forventer vi hurtigt herefter at kunne offentliggøre de nye versioner af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst som pdf-filer til download.

Herefter går DI og forbundene i gang med at redigere de øvrige overenskomster, som bliver lagt på di.dk, så snart de er klar. Virksomhedsoverenskomster bliver dog som udgangspunkt ikke tilgængelige på hjemmesiden.

Tilmeld dig notifikation og få besked

På alle dokumentsider med overenskomster på di.dk kan du nederst på siden tilmelde dig notifikation ved at oplyse din e-mail og få besked, når vi offentliggør den nye version af den aktuelle overenskomst til download som pdf, og når den kan bestilles fra tryk.

Find overenskomsten - DI (danskindustri.dk)

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.