Online kursus

Arbejdstid og skiftehold – forstå reglerne og skab værdi

Vil du lære at planlægge arbejdstid strategisk og i takt med overenskomsten? Vi ruster dig til at navigere sikkert i reglerne, så din virksomhed høster fordele og undgår fejl.

Foto: Getty Images

Vores kursus giver dig en grundig indsigt i skifteholdsreglerne under Industriens Overenskomst og Træ- og Møbeloverenskomsten. Vi gennemgår, hvordan du kan planlægge arbejdstid, der understøtter virksomhedens behov og lever op til alle krav - fra hviletid til aflønning. På den måde kan du stå stærkt både praktisk og strategisk. 

Hvem henvender kurset sig til?

Kurset er relevant for dig, der som leder eller medarbejder arbejder med arbejdstidsplanlægning og administrationen af arbejdstid i virksomheder, hvor Industriens Overenskomst eller Træ- og Møbeloverenskomsten gælder.

Hvad får du ud af kurset?

Du bliver først og fremmest undervist af en konsulent, der kender området ud og ind. Gennem to onlinemoduler af hver tre timer bliver du ført igennem de væsentligste aspekter ved arbejdstid og skiftehold, såsom: 

  • Hvornår kan skiftehold anvendes?
  • Hvilke regler gælder for hviletid og aflønning?
  • Hvordan kan lokalaftaler give din virksomhed ekstra fleksibilitet?
  • Hvad er de typiske faldgruber, du skal være opmærksom på?
  • Hvordan sikrer du en optimal planlægning samtidig med, at du overholder reglerne?

Efter kurset er du klædt på til at håndtere de komplekse regler for skifteholdsarbejde, du har fået indblik i, hvordan du kan optimere planlægningen til fordel for både medarbejdere og virksomheden, og du går derfra med løsninger, der kan bruges fra første dag.

Kurset foregår i en tryg og dialogisk ramme – stil derfor alle de spørgsmål, du vil.

Brug for ekstra rådgivning?

I tilknytning til kurset tilbyder vi en 4-timers rådgivningsydelse, hvor virksomhedens ledende medarbejdere og produktionsplanlæggere får individuel vejledning i at udarbejde skifteholdsplaner. Med hjælp fra DI og CO-industris skifteholdsprogram udarbejder vi en konkret skifteholdsplan for jeres produktion, som sikrer optimal udnyttelse af ressourcerne. Rådgivningsydelsen udbydes som udgangspunkt online, men kan også afholdes fysisk på virksomheden. Prisen for rådgivningsydelsen er 13.500 kr. eksklusiv moms, og vi kan opkræve ekstra betaling for forberedelse af større omfang. Du kan kontakte os på supportraadgivning@di.dk, hvis du ønsker mere information om rådgivningsydelsen.