DI Byggeri

Prognoser for bygge- og anlægsbranchen

Hent de seneste prognoser for bygge- og anlægsbranchen.

2026

Forår 2026

De stigende byggeomkostninger, højere renter og den uforudsigelige geopolitiske situation vil de næste par år tage tempoet ud af bygge- og anlægsbranchen, hvor særligt boligbyggeriet vil tabe fart. Omvendt vil en stor offentlig efterspørgsel holde hånden under aktiviteten.  

Læs prognosen her

2025

Forår 2025

Efter nogle år med tilbagegang i investeringerne i bygge- og anlægsbranchen, så vendte det i 2024, hvor der var en lille fremgang. Væksten fortsætter ind i 2025, hvor investeringerne i branchen forventes at stige med 6 pct. I 2026 forventes væksten at falde til knap 2 pct.

Læs prognosen her

Efterår 2025

Der er udsigt til, at flere års tilbagegang i boliginvesteringerne kan vende til en lille vækst i 2025. Trods den aktuelle økonomiske usikkerhed ventes væksten at fortsætte de næste år. Erhvervsinvesteringerne i bygninger og anlæg vil falde i 2027, efterhånden som projekter færdiggøres, men fra et meget højt niveau i årene før.

Læs prognosen her

2024

Forår 2024

De høje renter har presset byggeriet i 2023, og det ventes at fortsætte ind i 2024. Boliginvesteringerne faldt i 2023 med 10,2 pct., og vi ser ind i et 2024, hvor rentenedsættelserne bliver mindre end ventet, så byggeaktiviteten vil fortsat være lav. I 2025 er der udsigt til rentesænkninger, som retter aktiviteten mod en blød landing.

Læs prognosen her

Efterår 2024

Efter et svagt 2024 med et skønnet fald i de samlede investeringer på 1,4 pct., er der udsigt til moderat vækst i byggebranchen i 2025 og 2026. Drivkræfterne bag denne positive udvikling inkluderer faldende renter, stigende realløn og betydelige offentlige investeringer.

Læs prognosen her

2023

Efterår 2023

De høje renter har presset byggeriet i 2023. Boliginvesteringerne ventes i hele 2023 at falde med 12 pct. I 2024 og 2025 ventes udviklingen stabiliseret. Byggebeskæftigelsen ventes at være uændret i 2023 efterfulgt af et fald i 2024 på 6.000 personer. I 2025 ventes beskæftigelsen at falde med yderligere 2.000 personer.

Læs prognosen her

Forår 2023

Høje renter og udfordringer med materialepriser dæmper efterspørgslen efter boliger. Boliginvesteringerne ventes derfor at falde med 6,3 pct. i 2023 og 4,3 pct. i 2024. Byggebeskæftigelsen ventes at falde med cirka 3.100 personer i 2023 og yderligere 1.200 personer i 2024. Selvom der ventes et fald i aktiviteten i de kommende år, vil den dog stadig være på et meget højt niveau.

Læs prognosen her

2022

Efterår 2022

Stigende renter og væsentlige udfordringer med materialeprisstigninger har spredt usikkerhed og pessimisme i branchen, og derfor ventes det, at boliginvesteringer falder med 8,6 pct. i 2023 og 5,9 pct. i 2024. Byggebeskæftigelsen ventes at falde med cirka 10.000 personer i 2023 og yderligere 6.000 personer i 2024. Selvom der ventes et fald i aktiviteten i de kommende år, vil den dog stadig være på et højt niveau.

Læs progonosen her

Forår 2022

Aktiviteten i bygge- og anlægsbranchen ventes at bremse op som konsekvens af væsentlige udfordringer med prisstigninger på materialer, mangel på arbejdskraft og for-syningsproblemer samt stigende renter. På trods af opbremsning vil aktiviteten dog stadig være på et højt niveau.

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte DI Byggeri

Relateret indhold