Netværk

DI Byggeri - Netværk for strategisk salg og markedsføring

Har du ansvar for salg og markedsføring i din virksomhed? Trænger du til at blive beriget og udfordret i din rolle af andre ligesindede? Bliv en del af DI's netværk for strategisk salg og markedsføring og få styrket dine kompetencer gennem et professionelt fællesskab.

Som ansvarlig for salg og markedsføring i en virksomhed kan du ofte stå alene med vigtige beslutninger. Samtidig skal du kontinuerligt udbygge dine faglige kompetencer og indsigter. Vores netværk tilbyder et fortroligt forum, hvor du kan dele erfaringer, løse problemer og se muligheder sammen med andre fagfolk på et højt og professionelt niveau.

I netværksgruppen arbejder vi med aktuelle trends og tendenser for at bevare aktualiteten. Temaerne, der behandles, varierer og fastsættes af medlemmerne i tæt samarbejde med netværksfacilitatoren. På møderne sparrer netværksmedlemmerne om konkrete udfordringer. Derudover tilbyder vi en digital platform, hvor du kan sparre mellem møderne.

Hvem henvender netværket sig til?

Netværket henvender sig til dig, der har ansvar for salg og markedsføring i din virksomhed. Du ønsker sparring til, hvordan du kan forbedre dine strategier og indsatser, samt adgang til den nyeste viden og tendenser inden for salg og markedsføring.

Netværket kommer omkring forskellige temaer inden for salg og markedsføring. Det dækker blandt andet over:

  • Ledelse
  • Salgsstrategier
  • AI i salgsarbejdet
  • E-business
  • Forhandlingsteknik
  • Markedsprognoser
  • Statistikker

Bliv en del af vores netværk og oplev, hvordan det kan berige din rolle og bidrage til din virksomheds succes.

Det er et helt genialt koncept både fra et personligt og professionelt synspunkt. Netværksdeltager Sidsel Støvring, UX Usability Engineering Manager, Radiometer Medical
  1. MØDERNE

    Der afholdes årligt tre møder i netværket, hvoraf to af møderne er dagmøder. Det tredje møde er et døgnmøde, og det afholdes på en mødefacilitet i forbindelse med et virksomhedsbesøg.

  2. MØDESTEDER

    Netværksmøderne afholdes på skift blandt netværkets medlemmer.

  3. HVAD KOSTER DET?

    Medlemsprisen er kr. 12.800 ekskl. moms for et års medlemskab.

Jan Vinther

Jan Vinther

Seniorchefkonsulent

Jan har over 25 års executive erfaring med ledelse, herunder specielt fokus på forandring af organisationer og virksomheder, hvilket sætter Jan i stand til at omsætte teori til værdiskabende praktik. Som akademisk grundlag har Jan en MBA.