Webinar

Webinar om Branchevejledning om arbejde på tage

Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø i Bygge og Anlæg er klar med ny branchevejledning om arbejde på tage. Deltag i webinar den 25. maj 2023.

Ved arbejde på tage kan der være risiko for at falde ned fra eller gennem taget. BFA Bygge og Anlægs nye ”Branchevejledning om arbejde på tage” beskriver, hvordan I kan arbejde sikkert på tage.

Vejledningen er opbygget således, at den viser forskellige arbejdssituationer på taget og viser konkrete løsninger.

Skriftlig risikovurdering
I vejledningen kan I se, hvornår I skal lave en skriftlig risikovurdering. I et bilag til branchevejledningen er der et skema, som kan anvendes til den skriftlige risikovurdering.

Læs mere om den nye branchevejledning om arbejde på tage.

På webinaret, som Brancheservicecenter Byggeri, Arbejdsmiljø og Byggeriets Arbejdsmiljøbus holder, gennemgår vi, hvilke regler der gælder ved de forskellige hældningsgrader på taget og viser konkrete eksempler på, hvordan arbejde på tage kan foregå sikkert og sundt.