Kursus

Overenskomst og akkordforhold - TRÆ, ONLINE

En god akkordaftale hviler på et fundament af viden om overenskomsten og rammerne for akkord. Kom og få den nødvendige viden, der minimerer risikoen for uenigheder om akkorden i dagligdagen

DI overenskomst

Indhold

På dette kursus er hovedvægten lagt på at give deltagerne praktisk kendskab til overenskomstens akkordmuligheder.

På kurset vil følgende elementer indgå:

  • Den danske model – hvad er den, og hvilken betydning har den?
  • Gennemgang af hovedaftalens vigtigste elementer
  • Detaljeret gennemgang af overenskomstens akkordregler – herunder tildelinger, akkordaftaler og akkorderinger
  • Gennemgang af svendeprislistens generelle bestemmelser

I gennemgangen af ovenstående regler vil der blive givet eksempler på reglernes virkning eller mangel på samme, ligesom reglernes tilblivelse og årsag vil blive eksemplificeret ved orientering om de voldgiftskendelser, der ligger til grund.

Efter kurset vil du have kendskab til akkordarbejde, og det anbefales, at du supplerer med kurset ”Forhandling i forbindelse med akkord – Træ” for at blive skarp på at forhandle akkord.

Målgruppe

Ledere og mellemledere, som deltager i aftaler omkring akkordering og overenskomstforhold.

Jesper Salling Nielsen

Jesper Salling Nielsen

Chef for Træsektionen

Ansvarlig konsulent