Webinar

Webinar: Få styr på den nye byggevareforordning

På dette webinar stiller vi skarpt på den nye byggevareforordning fra forskellige aktørers perspektiver.

Den nye byggevareforordning har været længe undervejs, og er nu endelig forhandlet på plads.

Byggevareforordningen sætter den overordnede ramme om markedsføring af byggevarer i EU, og har dermed stor betydning for virksomheder der producerer, handler med og anvender byggevarer.

På dette webinar ser vi nærmere på indholdet af den nye forordning, og hvilken betydning det vil få for virksomheder i byggebranchen i Danmark.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til eksperterne.

Dagsorden

1. Velkomst v. DI Byggeri
2. Byggevareforordningen – nye krav og konsekvenser for dansk lovgivning v. Social- og Boligstyrelsen
Social- og Boligstyrelsen vil give en overordnet gennemgang af nye krav i den reviderede byggevareforordning og fortælle om, hvordan de som myndighed ser og vil forberede sig på de nye krav.
3. Hvad betyder de nye regler for notificerede organer? v. Teknologisk Institut
Teknologisk Institut giver deres bud på, hvad de nye regler betyder for notificerede organer. Derudover vil Teknologisk Institut fortælle om erfaringer fra de to første CPR acquis-grupper og den reviderede forordnings betydning for den videre CPR acquis-proces.
4. Den nye forordning i et producentperspektiv v. Velux
Velux vil fortælle om den reviderede forordning i et producentperspektiv, herunder gode og mindre gode elementer i de nye regler, og hvad man som producent af byggevarer skal forvente og forberede sig på.
5. Afrunding v. DI Byggeri