15.03.19 DI Rådgiverne Nyheder

Fokus på øget samarbejde ved IKA’s Årskonference

DI Rådgiverne deltog – sammen med offentlige indkøbere og leverandører til det offentlige - i sidste uge på IKA’s Årskonference 2019 på Hotel Bella Sky i Københavns Ørestad.

Temaerne på konferencen drejede sig blandt andet om transaktionsomkostninger og udbuds-nyheder, herunder ændringerne i udbudsloven, der træder i kraft fra juli i år. Ændringerne i loven er, at indkøber skal give fuld oplysning om evalueringsmodellen, og at vurderingen af kvalitet skal adskilles fra pris i store bygge- og anlægskontrakter.

PÅ DI’s stand fik vi også en god dialog med flere indkøbere, hvor særligt vores inspirationskatalog til øget samarbejde mellem det offentlige og private rådgivere blev delt flittigt ud.

Du kan også hjælpe med at sprede budskabet, når du taler med din offentlige kunde. Download inspirationskataloget her.

Kathrine Berge
Skrevet af:

Kathrine Berge