EU-lovgivning udgør en nødvendig ramme for danske virksomheders muligheder og sikrer danske forbrugeres rettigheder. Dog pålægger lovgivningen en mængde af byrder, der begrænser danske virksomheders handlerum. På blot fem år har i alt 80 forordninger og 36 direktiver pålagt europæiske virksomheder hele 850 nye administrative forpligtelser. Det tal vil højst sandsynligt stige med en stor mængde ny regulering, særligt på det digitale og grønne område. Det er derfor helt nødvendigt, at der kommer handling bag EU’s mål om at reducere de administrative byrder med 25 pct, og at fremtidens EU-regulering bliver mere enkel og lever op til hensigten. 

Konkret foreslår vi, at EU bør: 

• Indføre et virk eller væk princip.  
• Gennemføre bedre konsekvensvurderinger af ny regulering.

Lange godkendelsesprocedurer i sammenligning med andre regioner i verden er en udfordring for europæiske virksomheders konkurrenceevne, der ofte konkurrerer med virksomheder uden for Europa.  

Det kommer blandt andet til udtryk, når et nyt lægemiddel skal godkendes og sendes på markedet, når en ny vindmølle skal bidrage til den grønne omstilling eller nye former for fødevarer og biosolutions skal anvendes i den grønne omstilling.  

Konkret foreslår vi, at EU bør: 

• Forkorte godkendelsesprocedurerne og gøre dem mere smidige. 
• Strømline og standardisere medlemslandenes godkendelsesprocedurer.

Europa er bagud på udvikling og anvendelse af de digitale muligheder i forhold til USA og Kina. Ved udgangen af 2023 var der 35 amerikanske virksomheder, som havde vækstet i USA, mens der alene var tre på europæisk jord. Det er et problem for vores dagligdag, vores sikkerhed og virksomhedernes konkurrenceevne.  

Der ligger et stort potentiale for danske og europæiske virksomheder i den digitale udvikling. Derfor er det afgørende, at EU er åben og imødekommende overfor digitale teknologier - og ikke kommer til at bremse udviklingen.  

Efter en årrække med intens regulering af ny teknologi, blandt andet inden for kunstig intelligens, datadeling, cybersikkerhed og på de største tech-selskaber, skal EU nu sikre, at de ambitiøse regler får den positive påvirkning på samfundet og virksomhederne, som ønsket. Nye regler bør kun iværksættes, hvis der er reelle markedssvigt. Derudover er der brug for et nyt Digital Europe Program efter 2027 for at opretholde EU-investeringer i væsentlige teknologier, især inden for kunstig intelligens, kvantecomputer og kritisk infrastruktur. 

Konkret foreslår vi, at EU bør: 

• Sørge for at regler implementeres efter hensigten og bliver en fordel for Europa. 
• Investere i kunstig intelligens, i kvanteforskning og -udvikling. 
• Sikre investeringer i kritisk digital infrastruktur, f.eks. tele, microchips, cloud, sprogmodeller og softwarebaseret infrastruktur. 

Hvis EU frem mod 2030 skal lykkes med at blive en konkurrencedygtig region, vil det kræve et stærkt og effektivt indre marked. Der er fortsat et stort og uforløst potentiale, hvis alle nationale barrierer for fri bevægelighed af varer, tjenester, personer og kapital fjernes. 

Fælles EU-regler og overholdelse heraf er afgørende for, at det indre marked fungerer godt. Det gælder også for de grønne løsninger, hvor det indre marked er afgørende for at få skala på de mange innovative grønne løsninger, som vi har brug for, for at opfylde klimamålene og i sidste ende blive klimaneutrale. 

Desværre løber virksomhederne ofte ind i nationale særregler, f.eks. særlige krav til emballage, mærkning af produkter eller forbud mod bestemte stoffer.  

Det indre marked er også presset af, at statsstøtte har været brugt som støddæmper for de værste konsekvenser efter Covid-19 og krigen i Ukraine og som modsvar til USA og Kinas massive statsstøttepakker. Det skaber konkurrenceforvridning og bør afgrænses i omfang og varighed til særlige strategiske tilfælde som f.eks. grønne net zero-teknologier.  

Konkret foreslår vi, at EU bør: 

• Sikre at medlemslandene effektivt implementerer og håndhæver eksisterende EU-regler. 
• Gennemføre en systematisk gennemgang af nationale  særregler i EU. 

Let og uhindret adgang til globale markeder har i årtier været afgørende for danske og europæiske virksomheders muligheder for at eksportere og investere i lande udenfor Europa. Det har danske virksomheder været gode til at udnytte, og Danmark er blevet velhavende på handel med hele verden. Desværre er frihandel kommet under pres på grund af den geopolitiske udvikling. 

De aktuelle geopolitiske forhold gør det ekstra vigtigt at arbejde for en offensiv, europæisk handelspolitik. Her er handelsaftaler med vigtige, globale partnere vigtige. Dette vil både bidrage til at styrke virksomhedernes globale markedsmuligheder, men også styrke EU’s alliancer og bånd til vigtige allierede. 

Konkret foreslår vi, at EU bør: 

• Ratificere igangværende og accelerere nye forhandlinger om frihandelsaftaler herunder aftalen med Mercosur-landene, der bør godkendes hurtigst muligt samtidig med, at EU skal fastholde en tæt handelsdialog med USA. 
• Bruge sine handelsdefensive instrumenter til at sikre, at udenlandske virksomheder konkurrerer på fair og lige vilkår med europæiske virksomheder på EU’s indre marked. 
• Øge produktionen af kritiske råstoffer og opstille strategiske partnerskaber med råstofrige lande. 

IP-rettigheder er afgørende for at opretholde et konkurrencedygtigt erhvervsliv i EU, da de beskytter innovation, stiller virksomhederne stærkere i eventuelle kopieringssager og skaber incitament til investering. 

Derfor er det bekymrende, når tredjelande, såsom Kina og USA, år for år indleverer et stigende antal patentansøgninger på europæisk og internationalt plan sammenlignet med europæiske virksomheder. I forlængelse heraf står europæiske virksomheder overfor et massivt problem med beskyttelsen af IP-rettigheder og kopiering af produkter i Kina. 

Samtidig har EU-Kommissionen fremsat forslag, der svækker og begrænser de europæiske virksomheders rettigheder. Eksempelvis er der blevet foreslået en forordning om tvangslicensering, som skal give EU-Kommissionen magten til at fratage virksomhedernes patentrettigheder, forretningshemmeligheder og know-how under kriser, såsom under COVID-19, og give disse rettigheder til f.eks. konkurrerende virksomheder.  

Et andet eksempel er forslaget om at revidere lægemiddellovgivning, hvor der lægges op til at reducere den regulatoriske databeskyttelsesperiode fra 8 til 6 år. 

I sig selv er forslagene indgribende overfor erhvervslivet, da de gør EU til et mindre attraktivt marked, som medfører færre investeringer i f.eks. lægemidler og grønne løsninger, som i sidste ende vil mindske patienters udbud af ny medicin og pris. Det er derfor afgørende, at EU sikrer optimale rammer for langsigtede investeringsvilkår, herunder vilkår for forskning og beskyttelse af IP-rettigheder for at styrke europæisk konkurrenceevne. 

Konkret foreslår vi, at EU bør: 

• Vedtage lovgivning der sikrer virksomhedernes IP-rettigheder, og ikke fratager dem rettighederne eller forkorter længden af beskyttelsen.  
• Indgå og støtte internationale samarbejder om at styrke europæiske virksomheders rettigheder, hvor europæiske virksomheders rettigheder ikke tilgodeses eller har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau.  

En af de helt store udfordringer, for danske såvel som andre europæiske virksomheder, er adgangen til kvalificeret arbejdskraft. Selvom økonomien kører i et langsommere gear end tidligere, er mangel på medarbejdere fortsat en stor udfordring og begrænser virksomhedernes muligheder.  

Internationale medarbejdere har spillet en afgørende rolle for fremgangen i beskæftigelsen i Danmark de seneste 10 år. Konkurrencen om de udenlandske arbejdstagere vil dog fortsat vokse i takt med, at Europas befolkning bliver ældre.  

EU skal understøtte at EU’s indre marked for arbejdstagere fungerer så effektivt og gnidningsfrit som muligt. Det betyder også, at EU skal respektere den danske arbejdsmarkedsmodel, der bygger på frivillige aftaler mellem arbejdsmarkedets parter – også hvad angår fastsættelse af løn. 

Danmark og resten af Europa skal være en attraktiv destination for internationale medarbejdere fra lande uden for Europa. EU skal derfor også afsøge mulighederne for at igangsætte initiativer, der gør det attraktivt for internationale medarbejdere at komme til EU. 

Konkret foreslår vi, at EU bør: 

• Give fri bevægelighed for borgere i EU’s ansøgerlande og Storbritannien. 
• Understøtte programmer, der kan fremme udviklingen af kvalificeret faglært arbejdskraft og styrke STEM-kompetencerne. 

For at fastholde EU’s internationale klimalederskab skal EU’s stats- og regeringsledere tilslutte sig EU-Kommissionens udspil om at sætte et ambitiøst 2040-klimamål på 90 pct. Dette skal følges op med ambitiøse markedsbaserede rammer for vedvarende energi, energieffektivisering, grønne brændstoffer, CO2-fangst og -lagring og andre nødvendige klimatiltag.  

EU skal stille sig i spidsen for udvikling af nye klimaløsninger. Det er afgørende, at man kommer i mål med de initiativer, der er sat i værk indtil nu. Det kræver opfølgning og håndhævelse af de fælles regler. EU må ikke lade sig begrænse af de modvinde, der vil bremse den grønne omstilling.  

Det er afgørende for den grønne omstilling, at EU rykker sig tættere på at styrke infrastruktur for vores fælles elnet, brint og CO2 transport. Den manglende infrastruktur for grønne teknologier er en stor flaskehals for vores fælles europæiske grønne omstilling. Hvis vi ikke kan transportere vores grønne energi, molekyler og fangede kulstof, når vi ikke i mål med klimaneutralitet.   

Alle sektorer skal bidrage til den grønne omstilling – også landbruget. Det vil være en klar fordel for alle, herunder fødevarebranchen i Danmark, at landbrug i hele Europa mødes af samme krav, som sikrer mere fair konkurrence med respekt for, at landbruget består af komplekse biologiske processer.  

Danske fødevareproducenter er blandt de mest ressourceeffektive i verden, så europæiske rammevilkår for reduktioner i landbruget vil sikre, at danske, grønne teknologier kan bidrage både i Danmark og internationalt. 

Konkret foreslår vi, at EU bør: 

• Sætte et ambitiøst klimamål for 2040 på 90 pct. 
• Landbruget skal være en del af det fælles europæiske CO2-kvotehandelssystem. 
• Fortsætte udrulningen af vedvarende energi og elektrificering. 
• Fjerne flaskehalse for infrastrukturudbygning til el, brint og CO2. 
• Accelerere grøn innovationsudvikling som grøn brint, biosolutions samt fangst og lagring af kulstof. 

En af de største uudnyttede energipotentialer ligger i vores energiforbrug. Den spiller en helt central rolle i den grønne omstilling. I en verden med stigende efterspørgsel efter energi betyder energieffektivisering, at europæiske virksomheder kan reducere deres energiforbrug, marginale omkostninger og dermed forbedre deres konkurrenceevne.  

Omstillingen af vores energiforbrug til mere vedvarende kilder medfører en omfattende elektrificering af vores samfund. I sig selv er elektrificering en form for energieffektivisering, da elektrificering kan reducere op til 40 pct. af det endelige energibehov.

For den grønne omstilling er det afgørende, at EU og Danmark bruger alle greb i værktøjskassen. Vi skal udbygge vedvarende energi, men for at sikre, at det integreres i vores energisystem med fluktuerende udbud af vind og sol, kræver det et mere fleksibelt forbrug. Det betyder blandt andet, at der skal være incitamenter til at lagre energi og flytte ens energiforbrug til tidspunkter, hvor presset er mindre.  

På samme måde skal vi bruge alle tænkelige energiressourcer og udnytte energien på tværs af sektorer. F.eks. skal vi bruge den enorme energiressource, der ligger i overskudsvarmen fra industrien. 

Der er brug for, at vi bruger energien klogere og mere effektivt. Den grønneste energi er den, vi ikke bruger. 

Konkret foreslår vi, at EU bør: 

• Sætte yderligere skub i elektrificering Europa.  
• Øge adgangen til data og viden om energieffektivisering af bygninger i EU. 
• Opdatere EU’s strategi for varme og køling, så vi bedre kan udbygge mere fjernvarme samt bedre udnytte overskudsvarmen i vores samfund.

Bedre udnyttelse af klodens ressourcer er helt centralt for Europa. Der er lagt en meget ambitiøs linje for cirkulær økonomi i EU. Lovgivning om bedre udnyttelse af affaldsressourcer er blevet fulgt op af produktlovgivning, der fremmer lang levetid, reparation og andre greb, som gør produkter i EU mere cirkulære. Det er det samme billede, der tegner sig, når vi kigger til krav om bæredygtighedsrapportering og indenfor taksonomien. Her er cirkulær økonomi også en hjørnesten.  

Det er en stor praktisk og administrativ opgave at leve op til de nye regler. EU skal derfor sikre en smidig grøn omstilling.  

Klimaforandringer rammer allerede EU i dag. Borgere og virksomheder oplever i dele af Europa alvorlige tørkesituationer, i andre dele oversvømmelser. Vi vil opleve stigende udfordringer med både for meget og for lidt vand.  

EU er ikke rustet fremadrettet til beskyttelse og brug af vores vandressourcer. Dette kan ikke løses af de enkelte medlemslande og samarbejdet på dette område bør derfor blive styrket. Det er nødvendigt for at beskytte og sikre EUs borgere, men også for at sikre vand som ressource til produktion af fødevarer, grønne energiteknologier og produktion generelt.

Konkret foreslår vi, at EU bør: 

• Sikre en smidig omstilling til cirkulær økonomi gennem digitalisering, harmoniserede kriterier, klare rammer og entydige incitamentsstrukturer. 
• Udarbejde en effektiv og målrettet vandstrategi, hvor løsninger udbredes for at minimere fremtidige udfordringer med EU's vandressourcer.  

I en verden præget af stigende global usikkerhed og kompleksitet står europæiske virksomheder over for udfordringer, der kræver fokus på økonomisk sikkerhed og modstandsdygtighed.  

EU’s og virksomhedernes evne til at absorbere, tilpasse sig og hurtigt komme sig efter kriser, er afgørende for at bevare konkurrencekraften i europæisk erhvervsliv. Den aktuelle globale situation understreger behovet for effektiv risikohåndtering, især når det kommer til sårbare globale forsyningskæder.  

Det udfordrer den tilgang, som Danmark og Europa står for med fokus på frihandel og fri konkurrence baseret på et regelbaseret, globalt handelssystem og en stærk konkurrencekraft. 

De vilkår kalder på en målrettet indsats nu og her, om massiv opbygning af vores sikkerhed og bedre rammer for et konkurrencedygtigt erhvervsliv, der skal kunne klare sig på verdensmarkedet. 

Konkret foreslår vi, at EU bør: 

• Fremme europæiske virksomheders muligheder for at handle på globale markeder inden for alle de mange områder, hvor der ikke er tale om sikkerhedsrisici.
• Sikre større europæisk ensartethed i håndhævelsen af reglerne om kontrol med eksport af kritiske teknologier. 

Sikkerhed i Danmark og Europa er blevet et bredt samfundsanliggende, der kræver et markant og moderne forsvar og et erhvervsliv, der langsigtet kan understøtte forsvarets opgaver og sikkerheden i samfundet i både krise og krig.  

I hele Europa står vi med en enorm udfordring, hvor vi skal bygge vores forsvar op samtidig med, at vi skal understøtte Ukraine i deres frihedskamp mod et aggressivt Rusland. 

Forsvarsindustrien og det øvrige erhvervsliv kan, vil og skal spille en substantiel rolle for dansk og europæisk sikkerhed og i opbygningen af europæisk forsvar og på den måde bidrage med forsyningssikkerhed på kritiske områder.  

Efterspørgslen i Europa er meget stor og der er derfor behov for at styrke industriens muligheder for at udvikle og udvide produktionen. 

Konkret foreslår vi, at EU bør: 

• Samarbejde om et mere effektivt system for indkøb af forsvarsmateriel. 
• Fremme europæiske løsninger, hvor landene samarbejder om forskning, udvikling og produktion forsvarsmateriel. 
• Sikre at EU’s forsvarsprogrammer også tilgodeser mindre landes industrier. 
• Styrke forsyningssikkerheden på tværs af grænser i Europa. 
• Arbejde for at lette adgangen for forsvarsindustrien til investeringer i kapacitetsudvidelse, så der kan leveres - også i krise og krig.