29.05.20 Fremstillingsindustrien Nyheder

NYE MEDLEMMER – STÆRKT PRODUKTIONSDANMARK – BÆREDYGTIG FREMSTILLING

|| Fremstillingsindustriens generalforsamling 2020 ||

Tidligere i dag afholdte Fremstillingsindustrien sin årlige generalforsamling, der grundet forsamlingsforbuddet blev afviklet online via streaming for første gang i foreningens historie. I alt deltog mere end 80 personer fra 73 medlemsvirksomheder, og de havde alle mulighed for at stille spørgsmål og kommentere undervejs.

Publikationer

Se eller gense Fremstillingsinudstriens generalforsamling 2020

Se her

 Under generalforsamlingen blev det slået fast, at foreningens aktiviteter, tiltag og kommunikation fortsat har til formål at skabe synlighed og understøtte budskaberne om vigtigheden af et stærkt ProduktionsDanmark og fremstillingsvirksomheder som en central bidrager til det danske samfund.

Derudover er lærlinge og adgang til kvalificeret arbejdskraft fortsat et fokusområde for Fremstillingsindustrien, hvor der sker fremskridt, men hvor der stadig er meget arbejde forude. Desuden fokuserer foreningen på at omsætte globale markedstrends til viden og services for FFI’s medlemmer, der kan styrke deres konkurrenceevne. Blandt de vigtige temaer er grøn omstilling, digitalisering, eksport og bæredygtighed.

Foreningen kunne også hilse velkommen til et nyt, spændende medlem af bestyrelsen, da Camilla Haustrup Hermansen, medejer og direktør i Plus Pack A/S, blev valgt ind i bestyrelsen.

Camilla Haustrup Hermansen er meget optaget af bæredygtighed og klimadagsordenen, og er udpeget som formand for Regeringens Klimapartnerskab for affald, vand og cirkulær økonomi. Hun driver selv en mellemstor virksomhed, og har stor interesse i det at sikre bæredygtig produktion i Danmark, og brænder derfor også for emner som design, digitalisering, eksport og automatisering.

Jeg ser frem til at træde ind i Fremstillingsindustriens bestyrelse og glæder mig især til at sætte fokus på industriens omstilling til en mere bæredygtig, cirkulær økonomi. Mange virksomheder er allerede godt i gang, så jeg er overbevist om, at det også bliver lærerigt for mig. Camilla Haustrup Hermansen, direktør og medejer af Plus Pack A/S

Palle Damborg blev genvalgt som formand , og ser frem til at fortsætte arbejdet som formand for Fremstillingsindustrien i DI. Han glæder sig over at have fået Camilla Haustrup Hermansen med ombord:

Camilla er en spændende profil for Fremstillingsindustrien fordi hendes store engagement i klima, grøn omstilling, cirkulær økonomi og ansvarlig produktion passer perfekt til nogle af de helt store emner, vi arbejder med hos Fremstillingsindustrien. Palle Damborg, direktør og medejer af Jysk Display A/S.

MEDLEMSUDVIKLING

  • 50 nye medlemmer i 2019.
  • Fremstillingsindustrien (FFI) tæller nu mere end 2000 medlemsvirksomheder.
  • Historisk høj lønsum - For første gang i FFI's historie rundede lønsummen 50 mia. kr. i 2019.
  • Fortsat største medlemsforening i DI, hvor FFI udgør ca. 24% af DI's samlede lønsum.

FORTSAT STØTTE

  • FFI støtter MADE, og bidrager dermed til fortsat samarbejde mellem produktionsvirksomheder, forskningsinstitutioner og andre relevante interessenter.
  • FFI støtter bl.a. også Tænketanken Europa, der med Lykke Friis som direktør gør et vigtigt stykke arbejde med at informere om et EU, der er og bliver vigtigt for danske produktionsvirksomheder, men som fortsat er udfordret af Brexit og nu også en corona-krise.

FREMSTILLINGSINDUSTRIEN

NYT NAVN I BESTYRELSEN
Camilla Haustrup Hermansen, Plus Pack A/S

KONSTITUERING AF FORMANDSKAB
Palle Damborg, Jysk Display A/S - formand
Jesper V. Christensen, Danfoss A/S - næstformand
>Se hele bestyrelseslisten her.

NYE NAVNE I REPRÆSENTANTSKABET
Direktør Camila Haustrup Hermansen, Plus Pack A/S
CEO Mads Kirkeby, PolyTech A/S
Direktør Marianne Strauss, Nordsjællands Metalstøberi A/S
Adm. Direktør Ole B. Gustafsson, PE Redskaber A/S
Adm. Direktør René Holm, Arminox A/S
> Se hele listen over medlemmer af FFI’s repræsentantskab her.

Skrevet af:

Simone S. Nielsen