Salgsrådgiveruddannelsen - Erhvervsakademi Aarhus

Udbytte for din virksomhed

Uddannelsen kan skabe værdi i virksomheden på flere måder. Den klæder medarbejderen på til at se og gribe nye muligheder i et marked under stadig forandring. Deltagerne lærer at agere i forhold til ny kundeadfærd og nye salgsroller, og de får konkrete værktøjer, som de kan bruge i virksomheden med det samme.

Uddannelsen kan også bruges som et led i indsatsen for at tiltrække, udvikle og fastholde dygtige salgsprofiler. Forløbet er kompetence- givende, giver 60 ECTS point og løber over 3 år.

Med salgsrådgiveruddannelsen får virksomhedens salgsmedarbejdere:

  • kompetence til at sælge professionelt - både til private og erhverv
  • metoder til at analysere og forstå kundens behov, købsmotiver og -kriterier
  • indsigt i forskellige kundetyper, effektive  kommunikationsværktøjer og forhandlingsteknikker
  • god forretningsforståelse og evne til at se salgspotentiale og muligheder i markedet
  • værktøjer til at arbejde med CRM, leadgenerering og risikostyring i salget
  • metoder til at udvikle og implementere salgs- og markedsføringsplaner
  • viden om økonomistyring, investering og finansiering
  • viden om bæredygtige forretningsmodeller og FN’s verdensmål
  • viden om RPA-teknologi til at automatisere helt simple repetitive arbejdsprocesser

Uddannelsens opbygning

Uddannelsen tages sideløbende med jobbet. Forløbet består af 5 akademifag, et afgangsprojekt og brancherettede temadage, hvor vi sætter et aktuelt tema under lup.

For hvert akademifag vil der være 7 undervisningsdage, en brancherettet temadag samt eksamen.

Pris og økonomi

Prisen for hele forløbet er 49.900 kr. pr. deltager fordelt over 3 år. Prisen er inkl. forplejning.

Uddannelsesstart

Der er uddannelsesstart hvert år i januar måned. Kontakt DI Bilbranchen for yderligere information.

Hanne Baunkjær

Hanne Baunkjær

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 3377 4846
  • Mobil +45 2099 8478
  • E-mail haba@di.dk