Rig på traditioner

Aalborg Smedelag har netop fejret sit 325 års jubilæum, og er dermed et af landets ældste laug. Det er dog ikke et tal, som nødvendigvis dækker laugets virkelige alder. Lokale analer har ne,lig kunne spore et virke helt tilbage til 1400-tallet. Lange perioder med borgerkrig og ufred betød at lauget blev rekonstrueret i 1682. Før denne rekonstruktion havde laugene flere gange været foregangsmænd for modstanden mod kongens enevældige gøren og laden i Aalborg. Blandt andet satte Aalborgenserne sig i 1552 op imod kongemagten ved at slå borgmester Hans Tolder ihjel. Tord Kleinsmed blev i København dømt for drabet.

Et stort og stærkt laug

Trods alle vanskelighederne med kongemagten, voksede lauget sig stærkt i årene efter 1682. Et stærkt sammenhold og værnen om fagets gamle traditioner var brændstoffet, ligesom lauget gennem klare regler om god selskabelighed indenfor laugets vægge fik dæmmet op for mestrenes og svendenes til tider voldsomme adfærd. Eksempelvis hed det sig, at: "hvilken broder, som sidder i gildeshus med kniv eller værge, han skal bøde med en tønde øl". Traditionelt har lauget virket som en faglig sammenslutning, arbejdsgiverforening, indkøbsforening, selskabelig klub, faglig oplæring og medlemmernes gode rygte og omdømme. I dag fungerer lauget som et bindeled mellem de forskellige medlemmer. Blandt aktiviteterne kan nævnes en årlig generalforsamling, legatuddeling til lærlinge, samt andre sociale arrangementer.

Aalborg Smedelaug

Betydelig magtfunktion

Historien om Aarhus Smedelaug er et vidnesbyrd på Danmarks udvikling fra middelalderen til det moderne samfund vi har i dag. Aarhus Smedelaug udfyldte en ganske betydelig magtfunktion i det aarhusianske købstadsmiljø. Først og fremmest var det et fagligt og socialt samlingssted for byens smede, som var underlagt laugets artikler og regler. Dernæst havde lauget også magt i forhold til det omkringliggende samfund, da smedemestrene, med den stærke organisation i ryggen, havde monopol på prissætning, og forbeholdt sig retten til selv at uddanne nye svende. Denne magt var ikke altid i bystyrets eller kongens billigelse, idet man snarere ønskede fri konkurrence. I stedet for at søge at justere på prisen, justerede man på tilgangen af nye mestre – dermed blev uddannelse et middel, der kunne sikre laugets dominans. Nye udfordringer Det helt centrale stridspunkt i lauget den første halvdel af det 20. århundrede opstod omkring de nye arbejdsgiverforeninger; mestrene havde forskellige præferencer over hvilken forening de ville være medlem af. På lærlingeindsatsen har Aarhus Smedelaug beholdt sin særlige indflydelse, og påvirket beslutningstagerne med de nye lærlingeinitiativer. I 1980’erne genoptogs den gamle tradition med medaljeuddeling til lærlinge, som i deres prøve havde udmærket sig i særlig grad. Begrundelsen var, at lærlingene skulle blive inspireret, så deres lærlingetid kunne være til gavn for både lærlingens egen udvikling, og virksomhedens vækst. Kilde: ”Aarhus Smedelaug 1496-1996 – Jubilæumsskrift”

Nye tider

Købstadsprivilegierne gav fra 1441 Aarhus' bystyre mulighed for at kontrollere byens næringsliv, og havde beføjelser til at bestemme, på hvilke hænder handlen skulle ligge. Det svarede udmærket overens med smedefagets egne interesser, og skal nok ses som den bagvedliggende årsag til laugets oprettelse i 1496. Laugene var en central del af samfundet, og handelskulturen i middelalderen var ganske stillestående. Men med indgangen til nye tider, begyndte laugenes position at være en stopklods for økonomisk udvikling. Således forsøgte Christian IV og kongerne efter ham at indskrænke laugenes position ved at fratage lauget nogle af dets privilegier. Forordningerne blev dog ofte ikke fulgt, og laugenes betydelighed i næringslivet blev først for alvor stækket ved liberalismens opblomstirng. Disse nye tider bevirkede, at Aarhus Smedelaug måtte tænke anderledes og i højere grad se sig selv som en erhvervsorganisation, der skulle søge at påvirke det omkringliggende samfund. Derfor træffedes der med ganske store sværdslag internt i lauget beslutning om at melde sig ind i regionalforeningen ”Centralforeningen af Grov- og Kleinsmedemestre i Jylland” i 1896 - dette symbolsk nok 400 år efter laugets oprettelse. Gennem dette medlemskab blev lauget således også en del af ”Dansk Arbeidsgiver og Mesterforening” i 1898. Seks år senere skiftede denne organisation navn til ”Dansk Arbejdsgiverforening”.

Aarhus Smedelaug

Landets ældste

Efter at have været blevet oprettet i 1446, kan Odense Smedelaug kalde sig landets ældste. Allerede dengang var det afgørende for de Odenske smedemestrene at sikre gode stabile forhold for deres gerning ved at organisere sig i laug. Lauget bygger på de såkaldte "Skraa", som er regelsæt for lauget og de områder laugene skal regulere. Skraaene skal dog godkendes af magthaverne, før de kan træde i kraft. Odense Smedelaugs Skraa fra 1496 gælder med en let omskrivning stadig. Skraaen blev godkendt af Kong Hans' kone, dronning Christina, som holdt hof på Næsbyhoved Slot og i Odense by fra 1496 til sin død i 1512. Til gengæld lovede smedemestrene at holde en mindegudstjeneste for dronningen - til evig tid!

Smedestærke traditioner

Laugene havde en central betydning for reguleringen af det middelalderlige handelsliv. Odense Smedelaug var bestemt ingen undtagelse, og man kunne blandt andet ikke udføre smedearbejde i Odense uden at være medlem af lauget. Samtidig var lauget også et fællesskab, som ydede værn og hjælp i alle livets forhold; i sygdom, ved død, når en gård brændte, når man skulle på rejse eller andet. I dag som for 562 år siden mødes smedene i lauget på ganske bestemte dage, nemlig: > Første hverdag efter nytår > Tredje påskedag, hvor generalforsamlingen afholdes > Sankt Hansdag, hvor kvindelig deltagelse er tilladt > Mikkelsdag, 29. september Derudover har Odense Smedelaug stadig en bødekasse, som stadig kommer i brug, når laugsmedlemmerne mødes.

Odense Smedelaug