27.10.20 TMI Nyheder

Brexit får betydning for samhandel med træ, træprodukter og træemballage

Fra 31. december 2020 ændres vilkårene for samhandel med Storbritannien inkl. træimport, træeksport og træemballage

Når Storbritannien træder endeligt ud af EU, ved afslutningen af overgangsperioden den 31. december 2020, vil der ske en række ændringer i vilkårene for samhandel. Det gælder fx for træimport og -eksport, samt træemballage.

Træ og træprodukter, der importeres til Storbritannien:

Import af træ og træprodukter fra EU vil blive underlagt nye due diligence-kontroller for at sikre, at trævarerne ikke stammer fra ulovligt fældet træ, som beskrevet i den britiske tømmerforordning.
Dette er en ændring ift. de gældende regler, hvor træ og træprodukter, der er markedsført i EU's indre marked, ikke kræver kontrol af due diligence, når de importeres til Storbritannien.

Den importerende operatør (dvs. den person, der markedsfører træet eller træprodukterne for første gang i Storbritannien) skal udvise påpasselighed (due diligence) for at sikre, at varerne ikke stammer fra ulovligt fældet træ. Dette består i at indsamle information om træets forsyningskæde fra EU-eksportøren, vurdere risikoen for, at træet er ulovligt fældet, og minimere enhver identificeret risiko i overensstemmelse hermed. Denne ’due diligence’ skal udføres, inden træet kan markedsføres i Storbritannien.

Træ og træprodukter, der importeres til EU:

Fra januar 2021 vil eksporten af træ og træprodukter til EU være underlagt nye due diligence-kontroller for at sikre, at trævarerne ikke stammer fra ulovligt fældet træ som beskrevet i EU’s Tømmerforordning, EUTR.

Den importerende EU-operatør (dvs. den person, der bringer træet eller træprodukterne på markedet for første gang) skal udvise påpasselighed (due diligence) for at sikre, at træet ikke er ulovligt. Due diligence, som skal gennemføres inden træet kan markedsføres i EU, inkluderer:

  • indsamling af information om træet, herunder dets art, mængde, leverandør og oprindelsesland
  • vurdering af risikoen for, at træet er høstet ulovligt
  • minimering af enhver identificeret risiko i overensstemmelse hermed
Træemballage:

Træemballage, herunder paller og kasser, skal opfylde ISPM15. Træemballage kan blive underlagt inspektioner ved indrejse til Storbritannien for at kontrollere overholdelse af ISPM15-kravene.

Læs mere

Find mere info i brochuren fra den britiske regering. Her får du vejledning i, hvordan handelsforholdene kommer til at se ud mellem EU og Storbritannien efter overgangsperioden er afsluttet.
The Border with the European Union - Importing and Exporting Goods

Simon Auken Beck

Konsulent

  • Direkte +45 3377 3411
  • Mobil +45 2671 9651
  • E-mail siab@di.dk