09.06.20 TMI Nyheder

Skal dine medarbejdere uddannes?

Vil du udvikle din virksomhed og dine medarbejdere, men har svært ved at gennemskue hvilke uddannelse der matcher din virksomheds behov? Ole Østergaard kan hjælpe.

Ole Østergaard er uddannelseskonsulent hos TMI og 3F Industrigruppen, og hjælper virksomheder med at finde de rigtige uddannelser til deres behov. Jørgen Skriver, direktør i Norlund A/S, er en af dem, Ole Østergaard har hjulpet.

Hvilken situation stod du i, da du tog fat i Ole Østergaard?

"Vi vil uddanne vores timelønnede medarbejdere for at sikre at arbejdet udføres professionelt og ensartet. Vi ønsker også at rekruttere lærlinge. For at havde et godt team, er det nemlig vigtigt, at der er både ældre og yngre mennesker i virksomheden. Samtidig har vi også et samfundsansvar i at sørge for, at uddanne de unge mennesker. Vi har haft tilladelse til at uddanne lærlinge i mange år, men har ikke haft lærlinge.Vi havde ønsker til uddannelse, men vidste ikke, hvordan vi skulle gribe det an.

Ole Østergaard hjalp os med, at "oversætte" vores behov til handling. Han hjalp med at beskrive uddannelsesrammen og ansøgningen til uddannelsesfonden, så de blev godkendt. Han sørgede for, at vi fik inddraget de rigtige personer i processen, og at alt kørte, som det skulle. Hvis der var noget, vi var i tvivl om i processen, ringede vi bare til Ole. Han er rigtig dygtig til at hjælpe.

Så nu har vi en uddannelsesplan til vores medarbejdere, og er i kontakt med dem, der sørger for, at vi får lærlinge ind i virksomheden", siger Jørgen Skriver.

Hvilke gode råd vil du give virksomheder, der står i en lignende situation?

"Som virksomhedsleder, kan man tænke, at vi skal noget med f.eks. lærlinge eller uddannelse, men processen fra tanke til praktisk anvendelse kan være svær. Der er det fantastisk at kunne tage fat i Ole Østergaard. Han har mange års erfaring og ved, hvad du skal gøre. Han ved lige, hvilken uddannelse og hvilke mennesker, du skal have fat i. Han ved også, hvordan du skal skrive dokumenterne for at få dem godkendt, og hvordan du får det implementeret efterfølgende. Så det er en meget, meget stor hjælp", siger Jørgen Skriver.

Ole Østergaard kan hjælpe med

Sparring om planlægning af uddannelsesforløb

Hjælp med tilmelding til uddannelse, herunder kontakt til relevante skoler

Hjælp med ansøgning om støtte/godtgørelse fra det offentlige (VEU, SVU og AUB)

Hjælp med ansøgning om støtte fra Træ- og Møbelindustriens Kompetencefond (TMKF)

Generel information, evt. informationsmøder for virksomheder og medarbejdere

Vejledning om tilmeldingsportaler – f.eks. Efteruddannelse.dk, Optagelse.dk og lignende

Læs artiklen hvor Ole Østergaard fortæller om sine konpetenceområder.

Ole Østergaards kontakt-oplysninger

Tlf: 2025 2616

E-mail: amu@snedkerudd.dk