Forligsmandens mæglingsforslag samler enighed og uenighed
Hvis parterne i en overenskomstforhandling ikke kan blive enige, er det forligsmandens opgave at hjælpe dem med at nå til enighed om et forlig. Uanset om parterne når til enighed eller ej, bliver overenskomsten omfattet af forligsmandens mæglingsforslag, som skal godkendes af både arbejdsgivere og lønmodtagere.
Forligsmandens rolle er at hjælpe overenskomstparterne med at nå til enighed om en aftale om en ny overenskomst uden arbejdsretlige konflikter.
Forligsmandens mæglingsforslag
Når der er indgået forlig på næsten alle områder, fremlægger forligsmanden et mæglingsforslag.
Forslaget omfatter typisk de indgåede forlig, en mæglingsskitse for de områder, hvor parterne ikke kan blive enige, og nogle fælles bestemmelser for alle overenskomster på DA/FH-området.
Forligsmanden kan kun fremsætte et mæglingsforslag, hvis hverken DA eller FH (tidligere LO) modsætter sig det.
Samlet afstemning om overenskomsterne
Både arbejdsgivere og lønmodtagere stemmer om det samlede mæglingsforslag. Man stemmer altså ikke om hver enkelt overenskomst.
Lønmodtagerne vedtager eller forkaster mæglingsforslaget ved en urafstemning blandt medlemmerne af fagforbundene.
Hos arbejdsgiverne er det DA’s hovedbestyrelse, hvor DI er repræsenteret, der afgør om mæglingsforslaget kan vedtages.
Fred eller konflikt
Hvis forligsmandens mæglingsforslag bliver vedtaget, træder de nye overenskomster i kraft, og der er fred på det private arbejdsmarked i de kommende år.
De nye regler og satser gælder med virkning fra den 1. marts 2023, hvor den forrige overenskomstperiode udløber.
Hvis mæglingsforslaget ikke bliver vedtaget, opstår der konflikt på arbejdsmarkedet. Sidste gang, der var storkonflikt i Danmark, var i 1998.