Implementering af byrdelettelser er gået i stå

Skiftende regeringer har løbende modtaget 828 konkrete forslag til forenkling¹. Men embedsværket halter efter med at få forenklingerne implementeret - det kan tage op til flere år. Lige nu venter omkring 220 forenklinger på at blive implementeret². Det er forslag som politikerne har nikket ja til, men som er sandet til i embedsværket.

Skiftende regeringer har kæmpet for at rydde op i besværlige regler, unødvendigt administrativt arbejde og ikke mindst danske særregler der står i vejen for, at virksomheder oplever EU, som et reelt indre marked. Regeringens regelforenklingsfora Virksomhedsforum for Enklere Regler (2012) og Implementeringsrådet (2015) har løbende bidraget med over 800 konkrete forslag til forenkling af byrdefulde regler og procedurer, der koster unødig tid og penge for erhvervslivet.

De to regelforenklingsfora har leveret resultater, og samtidig er der stor politisk vilje om at skubbe på for at forenkle. Alligevel mangler virksomhederne fortsat at se mærkbare lettelser af byrder i deres hverdag. Det skyldes blandt andet, at nye byrder løbende er kommet til undervejs. Samtidig har implementeringen af regeringens planlagte byrdelettelser, dvs. godkendte forslag fra Virksomhedsforum og Implementeringsrådet, trukket ud.

Det er først når forslag fra Virksomhedsforum og Implementeringsrådet reelt implementeres, at danske virksomheder oplever gevinsten af arbejdet med regelforenkling, og dermed de reelle byrdelettelser. Alligevel er det ikke en selvfølge, at forslag og initiativer, som regeringen har tilkendegivet, at de vil gennemføre, også realiseres indenfor en rimelig tidshorisont.

Der er brug for hurtigere eksekvering

I Virksomhedsforum for Enklere Regler er gennemførelsesprocenten faldende. Det betyder konkret, at forslag om forenkling ender i en blindgyde, hvor det kan tage op til flere år fra forslaget bliver vedtaget af regeringen til, at det reelt får effekt for danske virksomheder. I 2013 blev i alt 85 pct. af de godkendte forslag fra Virksomhedsforum (på det tidspunkt) implementeret af myndighederne, men implementeringsgraden er faldet til 42 pct. i 2017³.

Det kraftige fald kan være et udtryk for, at Virksomhedsforum, der det blev stiftet i 2012, i første omgang fremsendte forslag med oplagte og nemt implementerbare lettelser, såkaldte lavt hængende frugter. Forslagene er med tiden blevet mere komplekse og kræver derfor også længere tid at implementere. Enkelte forslag forudsætter endda et politisk flertal inden ændringen kan træde i kraft. Dette forklarer dog fortsat ikke den lange implementeringstid, når regeringen gentagnende gange har tilkendegivet, at forslag fra Virksomhedsforum som hovedregel skal implementeres inden for 1 år efter, at regeringen har afgivet svar. Derudover har regeringen i perioden 2012-2015 godkendt 100 forslag fra Virksomhedsforum, som fortsat ikke er blevet implementeret.

Tempoet bør sættes op, da regeringen er hele 2,7 mia. kr. fra at nå i mål med sin byrdemålsætning i 2020⁴. Der er altså behov for, at em-bedsværket handler hurtigere og udviser større vilje til at implementere de konkrete forslag. Og der er nok at tage fat om, da der på nuværende tidspunkt er en bunke med 218 forslag fra Virksomhedsfo-rum, der venter på at blive implementeret⁵.

Nogle halter ministerier mere bagefter end andre

Det er dog ikke alle ministerier, der kan skæres over en kam. Nogle ministerier er hurtigere til at implementere forenklinger end andre.

Grafen viser udviklingen i implementeringen i perioderne 2012-2014 og 2015-2017 på tværs ministerierne, hvormed det tydeliggøres, at ministerierne med tiden er blevet langsommere til at implementere forenklingerne. Forsvarvsministeriet skiller sig positivt ud med en implementeringsandel på ca. 80 pct. i perioden 2015-2017. Omvendt har Transport-, Bygnings- og Boligministeriet en implementeringsandel på ca. 35 pct. i perioden 2015-2017.

En mindre del af forslagene fra blandt andet Miljø- og Fødevareministeriet vedrører ændringer af EU-regulering, og skal derfor tages op politisk i EU-institutionerne i Bruxelles. Derfor kan disse forslag naturligvis trække ud. Men der er tale om meget lille andel, eksempelvis 6 ud af 56 forslag på Miljø- og Fødevareministeriets område i 2017⁶.

Større fokus på transparens i Implementeringsrådet⁷

Implementeringsrådet har sendt i alt 61 forslag til regeringen, hvor rådet anmoder om, at regeringen igangsætter et nabotjek af danske regler⁸. Regeringen har bakket op om, at 41 af forslagene følges og bedt embedsværket om at igangsætte nabotjeks, der skal undersøge om Danmark har mere restriktive regler, end andre EU-lande.

Grafen viser, hvor mange nabotjeks, som er igangsat i 2017. Miljø- og Fødevareministeriet halter efter, som blandt andet skyldes, at der ikke er en tidsfrist på gennemførslen af et nabotjek, hvorfor åbnes der op for lange sagsbehandlingstider.

I alt er 33 nabotjek gennemført siden 2015, hvoraf 23 har ført til en beslutning om at tilpasse de danske regler eller praksis. Pr. 18. maj 2018 er det omtrent 20 af disse sager, der har ført til, at forenklinger er implemeneteret.

Regeringen har på baggrund af anbefalinger fra Implementeringsrådet i 8 sager besluttet at forenkle danske regler med det samme uden først at gennemføre et nabotjek. Endelig er der pr. 18 maj. yderligere 10 nabotjek, som regeringen har besluttet at igangsætte, men som endnu ikke er afsluttet⁹.

Der brug for konkrete tidsrammer

DI anbefaler, at der indføres en konkret tidsramme for hvor lang tid det ansvarlige ministerium har til at gennemføre et nabotjek og implementere mulige forenklinger. Her kan man med fordel skele til den 1 års-frist, der gælder for forslag rejst i Virksomhedsforum. Nogle nabotjek er større end andre, hvorfor tidsrammen naturligvis skal være fleksibel. Det kan eksempelvis være en tidsfrist på 3 måneder for et mindre nabotjek og maksimalt et år for et stort nabotjek.

Tag fat i de eksisterende 220 forslag, der ligger og venter

Der er på nuværende tidspunkt i alt 220 forslag om forenkling, der venter på at blive implementeret. De 220 forslag er formentligt ikke nok til at nå i mål med de 6 mia. kr., men det er et rigtig godt sted at starte. Regeringen bør samtidig overholde 1-års fristen i Virksomhedsforum samt indføre en tidsfrist i Implementeringsrådet, så godkendte forslag også skaber reelle lettelser for virksomhederne.

Noter

1. ^Tallet inkluderer samlet antal forslag, som Virksomhedsforum for Enk-lere regler og Implementeringsrådet har sendt til regeringen med henblik på forenkling.
2. ^Tallet inkluderer forslag fra både Virksomhedsforum for Enklere regler og Implementeringsrådet, som regeringen har godkendt, men som endnu ikke er implementeret.
3. ^Virksomhedsforum for Enklere Regler årsrapport, juni 2018.
4. ^Regeringen har en ambitiøs målsætning om at lette erhvervslivets byrder med 4 mia. kr. i perioden 2015-2020 og yderligere 2 mia. kr. frem mod 2025.
5. ^Tal fra www.enklereregler.dk - pr. 25. september 2018.
6. ^Virksomhedsforum for Enklere Regler årsrapport, juni 2018, side 11-12.
7. ^Implementeringsrådets arbejder med tre indsatsområder: 1) tidlig inte-ressevaretagelse, 2) implementering af ny EU-regulering og 3) nabotjek af eksisterende regulering. Denne analyse sætter alene fokus på indsatsom-råde 3 om nabotjek af eksisterende reulgering.
8. ^Nabotjek er oftest foranlediget af, at der på et område findes mere restrik-tive danske særregler, dansk overimplementering eller strengere håndhæ-velse af EU-regler i Danmark.
9. ^https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/euu/bilag/702/index.htm