Arrangement

Vi fejrer en ny iværksætterstrategi for Danmark

Vi glæder os til at fejre en ny iværksætterstrategi for Danmark sammen med alle jer, der har været med til at kæmpe for det alt for længe. Hele iværksættermiljøet er inviteret til at skåle i bobler og fejre den nye iværksætterstrategi sammen med os i DI, når strategien er landet. Udfyld formularen på siden og bliv den første til at modtage en invitation.

Der er lagt op til historisk store investeringer i det danske startup-miljø med den længe ventede iværksætterstrategi. Det skal fejres! For med vedholdenhed og et hav af input har I – kære iværksættere – været med til at sætte en retning for Danmarks nye iværksætterpolitik.

Derfor inviterer vi til fejring og bobler, så snart strategien er på plads.

Det er ingen hemmelighed, at vi glæder os meget til dagen, den ligger klar. For der er så hårdt brug for, at danske startups får langt bedre muligheder for at udvikle deres virksomheder. Man skal kunne rejse den nødvendige kapital, tiltrække de rigtige talenter og skalere internationalt, uden man bliver mødt af store bump på vejen – og så skal kvinder have mindst lige så gode muligheder for succes som mænd.

Vi glæder os til at fejre dagen med jer.

Katrine Haahr Riisberg

Katrine Haahr Riisberg

Chefkonsulent

Sine Linderstrøm

Sine Linderstrøm

Fagchef