Grøn Beton II-projektet

Grøn Beton II-projektet bringer Danmark helt i front i et internationalt perspektiv med knowhow om bæredygtig beton- og cementproduktion.

I projektet er blandt andet udviklet en cement, som er op til 30 procent mindre klimabelastende end traditionel cement- og betonproduktion. Når de nye cement- og betontyper kommer på markedet – formentlig i løbet af 2020, vil CO2-belastning fra cement- og betonproduktion for alvor kunne bringes ned. 

Resultaterne fra innovationsprojektet Grøn Beton II får i fremtiden stor betydning for betonbranchens mål om at halvere CO2-udledningen. Formålet med det fireårige projekt, der blev afsluttet i marts 2019, var at reducere det miljømæssige fodaftryk fra cement- og bindersystemer. Udover udviklingen af de nye cement- og betontyper er der i innovationsprojektet udviklet nye designmetoder, indsamlet unikke data til fremtidig forskning i langtidsholdbarhed og bygget fire demonstrationsbygværker.

Grøn Beton II-projektet blev til takket være Teknologisk Institut. Projektet blev ledet af Teknologisk Institut i samarbejde med virksomheder og organisationer, der repræsenterer hele værdikæden i byggeriet.

Grøn Beton II-projektet havde syv fokuspunkter:

1. Udvikling af nye grønne cementer 

Læs om forskellen de nye grønne betoner og den beton, vi kender i dag

Læs mere om udviklingen af den nye grønne cement 

2. Demonstrationsprojekter
En vigtig del af projektet har været at bruge de nye cement- og betontyper i praksis. Den CO2-reducerede beton er støbt i tre broer – en motorvejsbro og en banebro på Lolland og en motorvejsbro ved Holstebro – samt i en væg og et gulv på betoncentret på DTU. 

Læs mere om demostrationsprojekterne

3. Funktionsbaseret design
For at optimere mulighederne for at nedbringe CO₂-udledningen er der udviklet og afprøvet et funktionsbaseret designkoncept, hvor man i designet af bygværker er gået ud over de gældende normer og standarder.

Læs mere om funktionsbaseret design 

4. Modellering af langtidsholdbarhed
Der er arbejdet med databaser og numeriske modeller for at kunne forudsige transport af især klorider ind i betonen.

Læs mere om modellering af langtidsholdbarhed

5. Felteksponeringspladser
De nyudviklede cement- og betontyper bliver eksponeret for havvand på felteksponeringspladser i Rødbyhavn og Hirtshals samt fra en vejstrækning i Taastrup. De tre felteksponeringspladser overvåges, og der indsamles løbende data om betonen.

Læs mere om felteksponeringspladser 

6. Grøn beton og udbud
Det er vigtigt, at miljøaftryk tages med som et kriterie i fremtidigt byggeri. Derfor er der set på LCA-analyser og skelet til praksis i andre lande.

7. Nye cementtyper ind i standarder
Da de nye cementtyper er udviklet uden for de gældende normer og standarder, vil det i dag kun være muligt at bruge dem ved at søge dispensationer. Der ligger derfor et arbejde forude med at få implementeret de nye cementtyper i standarderne.

Vil du vide mere? 

Læs mere om Grøn Beton II-projektet

Relateret indhold