DI Handel Event

Styrk jeres kundeservice med motivation og kundeindsigt - dét skaber business.

Inspirationsseminar

Traditionelt set bliver kundeservice målt på en skala fra 1-5, hvorefter resultaterne bliver vist til medarbejdere og ledere. Denne type målinger sætter oftest fokus på ”de hårde KPI’er” som f.eks. salgsresultater. Derfor bliver resultaterne ofte statiske, idét hverken medarbejdere eller ledelse får viden eller værktøjer til at udvikle deres kundeservice.

Et nyt digitalt værktøj tager nu action på kundeservice. Det er et værktøj, som skaber god kundeservice ved primært at motivere medarbejderne. Det nye digitale værktøj måler kundeindsigt i real-tid, og gør det muligt at skabe en servicekultur, hvor ”de hårde KPI’er” forbindes med ”de bløde KPI’er” som f.eks. god serviceadfærd.

Helt konkret motiveres medarbejderne gennem en webplatform, der nok bedst kan sammenlignes med LinkedIn dvs. et slags digitalt netværk for servicemedarbejdere. Her får medarbejderen et digitalt resultat og et digitalt CV, som der kan arbejdes videre med.

Et vigtigt element i værktøjet er et dashboard, som giver lederne et overblik over butikkens eller afdelingens servicetendenser målt på forskellige, udvalgte parametre. Derfor kan lederne f.eks. se, hvis kundetilfredsheden falder om fredagen, hvorefter der kan tages action herpå. Værktøjet kan også synliggøre værdifulde medarbejdere, som ikke står med slutsalget, men som kunderne er glade for grundet deres høje faglighed og gode produktvejledning. Dette er bare et par af de mange muligheder, som ligger i værktøjet.  

Kom og hør mere i et højaktuelt oplæg ved CEO Christian Brauner fra Servicelovers, der også medbringer spændende virksomhedscases fra bl.a. BabySam og Daells Bolighus. Christian Brauner har bl.a. arbejdet hos Tryg og PFA før, at han sprang ud som iværksætter for tre år siden. Det bliver en inspirerende formiddag, hvor I bliver motiverede til at arbejde videre med jeres kundeservice.

Så sæt allerede nu kryds i kalenderen. Vi glæder os til at se jer.

Program

Kl. 8.30 Check-in og let morgenbuffet

Kl. 9.00 Velkomst ved v/chefkonsulent Liv Thøger, DI Handel

Kl. 09.15 Tag action på kundeservice: Skab ny kundeindsigt og god forretning
v/CEO Christian Brauner, Servicelovers

Kl. 10.15 Pause: Eftermiddagskaffe

Kl. 10.35 Do's and don'ts: Live interview
Chefkonsulent Liv Thøger, der tidligere har arbejdet med servicekampagnen ”Open Arms”, interviewer Christian Brauner om det nye serviceværktøj.

Kl. 11.10 Cases: Daells Bolighus m.fl.

Kl. 11.45 Afrundning
v/Liv Thøger, DI Handel

Praktisk Info

TID OG STED

Torsdag d. 6. sept. kl. 09.00-12.00. Tilmeldingsfrist d. 30. august 2018

 

DI
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

PRIS

- Gratis for medlemmer af DI Handel* og DI-medlemmer inden for Turisme

- Kr. 250 for medlemmer af Business Danmark, der ikke er medlemmer af DI 

*Der opkræves et no-show gebyr på 400 kr., hvis du ikke har meldt afbud 48 timer før arrangementet og ikke dukker op på

dagen.

 

 

 

 

Relateret