14.06.22 Nyheder

GPV

Data skal være fundamentet for den grønne omstilling, men gejsten skal flytten den.

GPV er Danmarks største EMS-virksomhed med kunder og fabrikker over hele verden. Samtidig er ansvar en kerneværdi i virksomheden, og derfor er det essentielt, at der tænkes på både mennesker og miljø i forretningen. I efteråret 2021 blev bæredygtighed gjort til en eksplicit del af forretningsstrategien, der er fælles for alle lokationer.

GPV_1600x900 (2).jpg

De tre vigtigste budskaber

1. Få defineret, hvad I som virksomhed måler på, så I undgår at købe kortsigtede løsninger uden at få tænkt jer om.

2. Søg deltagelse i hackatons og projekter, der kan give inspiration til, hvad I konkret kan gøre.

3. Gør bæredygtighed til en integreret del af strategien.

Et fælles ansvar

Motivationen for arbejdet med bæredygtighed i GPV er drevet af hensyn til social ansvar.
 

Responsibility indgår som en del af virksomhedens værdisæt, og derfor har vi som virksomhed også et ansvar for at tage hånd om mennesker og miljø i vores arbejde. - Bo Lybæk, administrerende direktør i GPV.


Af samme årsag har bæredygtighed i form af CSR længe været en del af virksomhedens arbejde. I efteråret blev bæredygtighed dog også taget ind som en central del af strategien, fortæller Thomas Bæk, der er ansvarlig for strategi og forretningsudvikling, herunder bæredygtighed. Dermed har GPV ikke længere en særskilt bæredygtighedsstrategi, men en forretningsstrategi, der er bæredygtig. Ændringen skete som følge af at ville undersøtte både kundernes og egne ESG- (Environmental, Social, Governance) målsætninger og et ønske om at være mere tydelige omkring bæredygtighedsambitionerne. 

Bæredygtighed lokalt og globalt

Med 12 fabrikker i både Europa, Asien og Mellemamerika har det samtidig været givende at udarbejde en fælles strategi. Fabrikkerne gør allerede meget lokalt, men det er vigtigt, at bæredygtighed ikke kun er gældende for lokationen i Danmark.

Eksepelvis er belysningen skiftet til LED for alle lokationer. Derudover er GPV i gang med at se på muligheden for at installere solcelleanlæg på fabrikkerne i Asien.

I forhold til elforbruget forklarer GPV, at fokus er todelt: dels ved at holde fast i at reducere energiforbruget, dels ved at sikre CO2-neutrale energikilder, da virksomheden ikke køber kvoter.

En rejse, der kræver både gejst og data

Arbejdet med den grønne omstilling er forsat en proces og kræver en bevidsthed om, hvilke udledninger de har og i hvilke lande. Blandt andet undersøger de mulighederne for at opjustere sine KPI'er til Science Based Targets.

Generelt skal KPI'erne være transparente og nogle, som virksomheden og dens interessenter skal kunne spejle sig i. Som Bo forklarer, skal data være fundamentet, men gejsten skal flytte det. Derfor er det også vigtigt at få sat de rigtige ambitionsmål, hvilket GPV ser som en læringsproces.

I 2025 har virksomheden sat et mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 50% i forhold til salget i 2020. Det er ambitiøst, men samtidig kan det være, at de løbende må opjustere, fordi udviklingen viser sig at ske hurtigere.

Samtidig vil GPV gerne være med til at drive omstillingen hurtigere end branchen generelt, og de er overbeviste om, at de i fremtiden vil få flere henvendelser og krav fra kunderne, end de gør i dag.

Om virksomheden

GPV er en outsourcing-partner, der servicerer og leverer teknisk elektronik til andre virksomheder. Det er Danmarks største EMS (Electronic, Manufacturing Services) virksomhed, og kunderne er typisk blandt de bedste i verden inden for deres område. Virksomheden blev grundlagt i 1961 og har i dag ca. 4.000 medarbejdere i ni forskellige ande, blandt andet Danmark, Tyskland, Mexico, Kina og Thailand. Hovedkontoret er placeret i Vejle, og i alt har virksomheden 12 fabrikker.

Bo Lybæk

Administrerende direktør i GPV

DOWNLOAD BUSINESS-CASEN HER

Download

 

  1. INSPIRATIONSKATALOG FOR GRØN OMSTILLING I PRODUKTIONSVIRKSOMHEDER
Skrevet af:

Regeringens Klimapartnerskaber

Relateret indhold