Fremstillings industriens årsdag 2020

Jeg tror desværre ikke, at jeg har det enkle svar på denne udfordring, og jeg er ikke sikker på, at der findes et enkelt svar. Fra Fremstillingsindustriens side vil vi gøre vores bedste for at kommunikere de vigtige og relevante initiativer i EU til vores medlemsvirksomheder, ligesom vi som altid vil arbejde tæt sammen med DI om det samme. Èt godt eksempel er vores tætte samarbejde med Lykke Friis og Tænketanken Europa, hvor vi bruger Lykke’s enorme viden om EU til at give medlemmer en status på de vigtigste EU-dagsordener på en overskuelig måde. Samtidig giver vi og medlemsvirksomhederne Lykke input til, hvorledes danske virksomheder oplever muligheder i EU’s indre marked via en række besøg hos fremstillingsindustrivirksomheder. Vi kalder den lille serie af besøg ’Lykke i Fremstillingsindustrien’, og den kan man følge på vores app, vores hjemmeside og på vores sociale medier. Dén viden vi samler op under Lykke’s besøg sender vi videre til EU via de danske politikere og DI’s kontor i Bruxelles.

Jeg synes, at Lykke giver fint svar på det spørgsmål under sit indlæg på Årsdagen. Hvor nogle lande måske følte sig fristet i forlængelse af Storbritannien’s brexit-afstemning, så har det meget uskønne forløb i London efterfølgende og de store, negative konsekvenser af corona-pandemien, betydet en større tilslutning til EU på tværs af Europa. Og selvom det var tydeligt, at EU var en langsom starter, da pandemien ramte Europa, så har EU - især med Tyskland i spidsen – udvist lederskab for at hjælpe EU-landene bedst muligt igennem krisen på trods af særinteresser blandt medlemslandene. Det er vigtigt, at EU fortsætter med dette fremadrettet, så der skabes en fælles europæisk løsning på fremtidige udfordringer, der samtidig bygger bro mellem landene, og samtidig sikrer et sammenhængende Europa. Det vil forhåbentligt sikre fortsat høj opbakning i befolkningerne til EU og dermed mindste risikoen for flere udmeldelser.

Endnu et spændende og komplekst spørgsmål. Jeg er helt enig i, at menneskerettighedskonventionen skal følge med udviklingen i de europæiske samfund. Der sker jo løbende en justering af den måde, hvorpå menneskerettighedskonventionen fungerer via nye protokoller og tillægsprotokoller, der løbende er blevet tilføjet. Jeg har talt med et par kolleger i DI, som fortæller, at der i hvert faldt lige nu generelt er god opbakning til menneskerettighedskonventionen blandt de europæiske lande, og at udviklingen via protokoller og tillægsprotokoller foregår konstruktivt, selvom der naturligvis er nationale fokusområder.

Jeg har konsulteret kyndige DI-kolleger ift. dette spørgsmål. IKUF’s positivlister er etableret efter aftale mellem overenskomstparterne og har været en del af overenskomstforhandlingerne.

De kurser/uddannelser, der er på positivlisten knyttet til aftalt uddannelse, sigter alle mod et formelt løft af medarbejderens uddannelsesniveau. Dette kan alene ske i det offentlige uddannelsessystem.

I det tilfælde, at der er tale om selvvalgt uddannelse – altså uden løn og med støtte fra fonden – så står det frit at søge private udbydere.

Positivlisten knyttet til selvvalgt uddannelse består udelukkende af uddannelser, som er reguleret i henhold til lovgivning og bekendtgørelser og dermed udbudt af statslige uddannelsesinstitutioner eller private udbydere, som er godkendt til at udbyde disse kurser/uddannelser. Det afspejler, at der er sikkerhed for kursernes indhold og mål.

Ansøgning om kurser hos private udbydere bliver altid vurderet af overenskomstparterne, og der bevilges i en række situationer også støtte til sådanne forløb. Hvis vores medlemsvirksomheder har input til udvikling af kurser inden for det offentlige system, er de velkomne til at rette henvendelse til DI’s enhed for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsuddannelser. Man er sårledes altid velkommen til at kontakte seniorchefkonsulent Inge Steen Mikkelsen for en nærmere dialog.

Fremstillingsindustriens handlingsplan for 2021 hedder ’S4’. De 4 S’er markerer de vigtigste aktiviteter for Fremstillingsindustrien og ikke mindst os i sekretariatet i de kommende år:

1. Sammenhæng: Fremstillingsindustrien skal skabe sammenhæng mellem medlemmer og mellem medlemmer, DI og relevante interessenter inden for produktion
2. Synlighed: Fremstillingsindustrien skal være synlige over for medlemmerne ift. viden, rådgivning, services og
   den politiske dagsorden
3. Services: Fremstillingsindustrien skal være medlemmernes naturlige sted at henvende sig, når de har behov for viden, netværk eller værktøjer
4. Samtale: Daglig medlemskontakt og dialog med medlemmerne er essentielt for Fremstillingsindustriens arbejde

Vi vil gøre hele handlingsplanen tilgængelig på vores hjemmeside i løbet af november og lytter meget gerne til input og kommentarer.

Der vil nok være mange, og situationen og usikkerheden omkring corona gør det ikke nemmere at spå om fremtiden. Men jeg føler mig alligevel overbevist om, at muligheden for at kunne mindske og påvise virksomhedens CO₂-aftryk bliver en afgørende konkurrenceparameter for alle virksomheder i de kommende år. Det vil det være ift. omlægning af energiafgifter imod en CO₂-afgift, men i endnu højere grad vil det blive et krav fra kunder og kundernes kunder, at man bidrager tydeligt og målbart til en grøn omstilling. Desuden tror jeg, at et ændring af forretningsmodel imod modeller baseret på bæredygtighed og FN’s Verdensmål blive en essentiel konkurrenceparameter de kommende år – både i Danmark og på eksportmarkederne.

Som det også fremgår af vores handlingsplan, så har vi fra Fremstillingsindustrien et stort fokus på at sikre relevante services til vores medlemsvirksomheder, der understøtter og styrker deres konkurrenceevne via services udbudt af DI og strategiske partnere.  Blandt DI’s medlemsaktiviteter er der bl.a. individuelle og netværksaktiviteter, der hjælper virksomheder til at arbejde strategisk med bæredygtighed. Og lige nu er vi sammen med dygtige partnere i gang med at udvikle et ny projektforløb for SMV’er i Fremstillingsindustrien, der har til formål at udvikle nye værktøjer til at måle og reducere SMV’ers CO₂-aftryk. Det kommer vi til at fortælle meget mere om i de kommende måneder, og derudover er alle medlemmer naturligvis meget velkomne til at kontakte os i sekretariatet. Så vil vi lytte til behov og anvise relevante services i og udenfor DI, der kan bidrage til at dække behovene. Og er der ikke relevante services på hylden i dag, så arbejder vi på at få de det fremadrettet.

Jeg tror, at der vil være muligheder indenfor en lang række sektorer og brancher i takt med, at EU-lande og andre markeder skruer op for den helt nødvendige, grønne omstilling af vores klode. Det kan ofte være lidt farligt at forsøge at udpege konkrete brancher, men jeg tager alligevel chancen. For mig vil det især være indenfor danske styrkepositioner som eksempelvis vandteknologi, energieffektivitet, cirkulærøkonomi og vedvarende energi, hvor vi har de bedste forudsætninger for at signifikant øge vores eksport. Og jeg tror, at vi fortsat skal arbejde på at eksportere hele løsninger og værdikæder, hvor vi også trækker på en specifik dansk styrke, nemlig et godt offentlig-privat samarbejde på klimaområdet. Ligesom i Danmark, så vil en succesfuld grøn omstilling i andre lande kræve en progressiv myndighedsregulering. Det kan vi også gøre til en dansk eksportvare flettet sammen med de innovative produkter og services, som medlemmer af Fremstillingsindustrien tilbyder og udvikler. Det vil naturligt være på de europæiske markeder, at vi hurtigst kan afsætte vores grønne løsninger, men personligt tror jeg også, at USA, Kina, Indien og  andre store vækstmarkeder vil tilbyde spændende muligheder for danske produktionsvirksomheder.

Der foregår lige nu et arbejde i EU ift. udmøntningen af European Green Deal. Men jeg forventer, at det vil foregå via offentlige myndigheder i EU’s medlemslande, der ansøger om midler fra fonden og derefter udbyder disse i traditionelle offentlige udbud. Og fra DI og Fremstillingsindustriens side vil vi følge meget nøje, at udbud i eksempelvis Italien gøres tilgængelige for virksomheder i alle EU-lande, og således ikke begrænses til lokale eller nationale leverandører via protektionistiske tiltag. I forhold til den nye strategi for offentlig indkøb i Danmark, så mangler der også her en klarere kommunikation om, hvad det konkret betyder for virksomheder, der leverer til det offentlige. Men det vil  kræve, at man fra offentlig side i Danmark får et langt større fokus på at anlægge en livtidsbetragtning, når man foretager indkøb og investeringer frem for at blot kigge på nypris. Det vil vi fra Fremstillingsindustrien og DI også have fokus på i takt med, at strategien udfoldes.

Mange danske produktionsvirksomheder og medlemmer af Fremstillingsindustrien er enten selv eksportører eller leverandører til danske eksportvirksomheder. Derfor er international konkurrenceevne vigtig for langt de fleste virksomheder. Svaret på dette spørgsmål kan derfor meget hurtigt blive meget langt, men jeg vil som udgangspunkt begrænse mit svar ét ord: Fokus. Alle markeder har muligheder, men også udfordringer. Så indtrængen på nye markeder eller udvidelse af eksisterende markeder kræver et klart fokus og prioritering fra den enkelte virksomhed. Dette inkluderer ledelsesmæssig fokus, allokering af ressourcer, grundigt forarbejde og muligvis tilpasning af produkt og service. I DI har medlemmer af Fremstillingsindustrien adgang til en række netværk og serviceydelser, der hjælper virksomheder med at styrke deres eksport via kompetent rådgivning og sparring. Desuden har DI kontorer i en lang række lande - herunder Tyskland, USA, Kina, Indien, Rusland og Brasilien - der hver dag arbejder for at assistere medlemsvirksomheder i de lande og på omkringliggende markeder. Læs mere på DI’s hjemmeside her: https://www.danskindustri.dk/vi-radgiver-dig-ny/forretningsudvikling/internationale-markedsmuligheder/