10.10.22 ATL Nyheder

Afsavnsaftale bliver forlænget

ATL- Transportens Arbejdsgivere og Forsikring & Pension (F&P) fornyer aftalen om afsavnstakster for køretøjer, der tilhører ATL’s medlemmer.

ATL og F&P indgik sidste år en afsavnsaftale, der giver ATL’s medlemmer mulighed for at få økonomisk dækning, hvis der opstår problemer med et køretøj i både ind- og udlandet. Den aftale bliver nu forlænget. Aftalen betyder kort sagt, at vognmanden kan få en økonomisk dækning, såfremt der opstår komplikationer med et køretøj, der nedsætter lasteevnen.

Det er en aftale vores vognmænd er rigtig glade for, da den giver dem langt mere tryghed, særligt når de kører meget i udlandet, siger Lars William Wesch, branchedirektør i ATL.
Der kan opstå uforudsigelige komplikationer med et køretøj, som kan nedsætte lasteevnen, hvilket gør, at der kommer mindre gods frem til destinationen. Skulle uheldet være ude, kan vognmanden altså få økonomisk dækning for det tabte gods, siger Lars William Wesch.

De gældende takster i den nye aftale kan læses her.

 

Relateret indhold