Nyt skatte-site for tilflyttere
Skattestyrelsen har udgivet en ny side på skat.dk, der giver overblik over reglerne for personer, der flytter til Danmark.
Tilflyttere, der tager bopæl og opholder sig i Danmark bliver såkaldt fuldt skattepligtige og har pligt til at oplyse en lang række oplysninger om blandt andet indestående på udenlandske konti, udenlandske pensionsordninger samt lejeindtægter og indkomst fra udlandet.
Skattestyrelsen har nu forsøgt at gøre det lidt nemmere at få overblik over reglerne og har derfor lavet et nyt site målrettet tilflyttere.
Sitet er foreløbig udgivet på tre sprog, dansk, tysk og engelsk: