Fotokredit: Getty Images

16.01.23 DI Bilbranchen Nyheder

Energistyrelsen uddeler 45 mio. kr. til 69 nye ellastbiler

Den 14. oktober 2022 udløb fristen for at søge om støtte til køb af nye brint- og ellastbiler. Energistyrelsen modtog 127 ansøgninger for et samlet beløb på 83,1 mio. kr.

Energistyrelsen administrerer puljen til køb af nye brint- og ellastbiler, der har til formål at fremme omstillingen af den tunge vejgodstransport og dermed bidrage til Danmarks samlede grønne omstilling.

Der var afsat i alt 45 mio. kr. til puljen i 2022. Der er søgt for 83,1 mio. kr., og der er dermed ansøgt for ca. 38 mio. kr. mere, end der var afsat midler til i puljen.

Der er givet tilsagn om tilskud til køb af 69 nye ellastbiler med en totalvægt på 16 ton eller derover. Det samlede tilskudsbeløb udgør i alt 45 mio. kr. De nye ellastbiler skal primært bruges til at fragte dagligvarer og andet gods.

Energistyrelsen forventer, at de 69 nye ellastbiler vil medføre en samlet CO2-fortrængning på knap 4000 ton pr. år over en estimeret levetid for ellastbilerne på 14,5 år.

Læs mere om puljen her.

Kontakt

Fuldmægtig Daniel Hansen, dlhn@ens.dk, +45 33 95 09 36

Læs mere om puljen her

Energistyrelsen.dk

Kontakt

Fuldmægtig Daniel Hansen på e-mail: dlhn@ens.dk eller telefon +45 3395 0936.

Kenneth L. Hjorth-Hansen

Kenneth L. Hjorth-Hansen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3302
  • Mobil +45 4141 7791
  • E-mail klhh@di.dk

Relateret indhold