Fotokredit: Søren Malmose

03.10.23 DI Bilbranchen Nyheder

Superlærlinge belønnet med ML-Prisen

25 nyudlærte lærlinge inden for metalindustrien blev hyldet i Den Sorte Diamant.

Nyudlærte lærlinge inden for metalindustrien blev fejret fredag den 29. september i Den Sorte Diamant i København ved den årlige uddeling af Metalindustriens Lærlingepris (ML-Prisen). Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye deltog i prisoverrækkelsen.

Fire af prismodtagerne, der kom igennem nåleøjet og fik den fornemme pris, er uddannet personvognsmekanikere. De har alle fået topkarakter til svendeprøven, udvist stor faglig dygtighed og været rigtig gode og vellidte kolleger på deres arbejdspladser. De er indstillet af både deres praktikvirksomhed og skole.

De stolte vindere fra branchen er:
Personvognsmekaniker Ali Reza Rezai, Quickpoint A/S.
Personvognsmekaniker Mikkel Nygaard Christensen, Klaus Buus A/S.
Personvognsmekaniker Morten Just Kyvsgård, P. Christensen A/S.
Personvognsmekaniker Oliver Velde Andersen, Københavns Lufthavne A/S.

Næsten 200 lærlinge var indstillet til ML-Prisen
I løbet af det sidste år er næsten 200 nyudlærte lærlinge blevet indstillet til ML-Prisen 2023, men kun 25 nåede gennem nåleøjet og kunne tage den ærefulde pris med hjem. Det var 21. gang, prisen blev uddelt.

Bilbranchen ønsker alle modtagere af ML-Prisen, deres praktikvirksomheder og skoler et kæmpe tillykke. Ali, Mikkel, Morten og Oliver er fantastiske rollemodeller for deres fag, og vi håber, at de kan inspirere andre talentfulde unge til at vælge en erhvervsuddannelse inden for vores branche. Thomas Møller Sørensen, Branchedirektør

Metalindustrien hyldede de dygtigste lærlinge med ML-Prisen 2023

Læs mere fra dagen

Prisen uddeles af Industriens Uddannelser, Dansk Industri, Dansk Metal og TEKNIQ Arbejdsgiverne.

Hanne Baunkjær

Hanne Baunkjær

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 4846
  • Mobil +45 2099 8478
  • E-mail haba@di.dk

Relateret indhold